CHA – Døren åbnes til Alladins Hule

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Klokken er lidt i 10 lørdag formiddag, og hele forhallen i conventioncenteret summer af forventningsfulde stemmer, der bare venter på at kunne myldre ind i de store haller, hvor over 400 udstillere står klar til at tage imod.

image

Indenfor er der fyldt med alskens herligheder – især er der rigtig meget inden for ‘paper crafts’. Men der er også masser af andre hobbies repræsenteret, og selvom jeg egentlig ikke har nogen interesse i at se på strikkegarn, så bliver jeg alligevel imponeret over bl.a. et strikket beduintelt, der er stillet op så man kan blive fotograferet foran det.
Andre ting falder jeg over fordi de virker helt vanvittige for os som dansker. F.eks. kan man nu få gaffertape (ducktape) i forskellige farver . . . jaja, det er ikke noget nyt . . . nej, men det nye er, at de nu er med duft, sådan at f.eks. den lyserøde dufter af tyggegummi og den orange af appelsin.

Jeg nåede stort set hele hallen rundt i dag, så de følgende dage skal gå med at nærkigge ting og bruge lidt mere tid på de stander hvor produkterne bliver demonstreret, da der her er meget at lære.

image

I designer-workshoppen fik jeg flere gode tips fra Marjie Kemper til brug af stencils i mixed media og art journaling. Hun er virkelig god til at smække en baggrund sammen vha. nogle få distress inks og et par stencils.

image
Udstillerne er rigtig gode til at lave eksempler med deres produkter, så det er enormt inspirerende at kigge på.
Men det gør jo også, at man får endnu flere idéer selv – og får lyst til at købe det hele hjem.

image
Lawn Fawn’s stempler og papirer er som sædvanlig slet ikke til at stå for, så det kan du være ganske sikker på vil finde vej til Danmark.

image
Svenske Pion Design var med på messen for første gang, og de havde også rigtig mange lækre ting med på deres stand.

image

Dagen sluttede med endnu et kursus – underviseren var Julie Fei-Fan Balzer og handlede om Brother Scanncut maskinen.
Vi lavede forskellige rigtig søde kort, hvor vi kom en stor del af maskinens funktioner igennem.
Det var lidt vildt at se kursuslokalet med ca. 50 deltagere, hvor der til hver enkelt deltager var opstillet en maskine og tilbehør.

image

2 thoughts on “CHA – Døren åbnes til Alladins Hule

  1. Håber du kigger forbi Paper House og kigger på deres color ways. Jeg er faldet pladask for især deres grønne papirserie (de har lavet 3 farve nuancer)
    MVH Tine

Comments are closed.