Et par hurtige bryllupsindbydelser

Skrevet af Jytte

Hvis man skal lave mange indbydelser til f.eks, bryllup, så kan det være en fordel, at gøre indbydelsen så enkel som muligt. Man kan sagtens få fine resultater uden det helt store arbejde. Her har jeg lavet 2 forskellige indbydelser, som begge er lette at gå til.


Den grønne her er lavet med en embossingfolder, en hjertedie og en lille hjertepunch. Pyntet helt enkelt med et stempel, hvide halvperler, lidt twine og en lille rose.

Den anden model er der en smule mere arbejde i, men den er stadig let at lave:

Her har jeg brugt en ramme-die (som også er embosset), en lille swirl-die, en lille hjertepunch, et stempel, hvide halvperler og og et par hvide roser.

Jeg har stemplet “Bryllup” på “indmaden” fra rammen og limet det fast på baggrundspapiret. Rammen har jeg hævet lidt med selvklæbende skumpuder og derefter pyntet kortet.

Tak fordi du kikkede med,

Jytte 🙂

Clearstamp - Dansk Tekst / Bryllup
DKK 20
Marianne Design Creatables - Oval Frame
DKK 85
CRAFTables - Hearts Set
DKK 135

5 thoughts on “Et par hurtige bryllupsindbydelser

  1. Sikke nogle fine invitationer. De er så flotte, at man ikke skænker det en tankte, hvor enkle de er i opbygningen!
    Især kan jeg godt lide det, hvor Jytte har brugt embossingfolderen – og min “OCD” er så henrykt over, at ved valget af “tekstil”-papiret, så går linierne samme vej – men måske har Jytte det på samme måde ;o)
    Skøn embossingfolder – er den fra Spellbinders? Da den ikke er listet under projektet, må jeg formode, det er en udgået vare? Er der et varenummer?

  2. Hej Diana.
    Mange tak for rosende ord. Embossingfolderen er af ældre model og desværre ikke i Hobbybodens sortiment. Husker ikke navnet på den, men den er fra Sizzix. Dette er jo blot til inspiration og du vil sagtens kunne bruge en anden embossingfolder i stedet for.

    Hilsen Jytte.

    1. Hej Jytte,
      Tak for svar – og undskyld du nærmest bliver omtalt i 3. person!
      Jeg kredser igen om “den grønne” embossingfolder… 🙂 Er kanten også embosset eller er den skåret ud?
      Du har ganske ret, der findes et utal af gode, spændende smukke embossingfoldere 😀
      Hilsen Diana

Comments are closed.