LO fra convention

Skrevet af KarinaHadsten

Til Convention i Middelfart lavede jeg dette LO til tema-udfordringen. Temaet var fødselsdag/jubilæum og jeg synes billedet af min gamle farfar på hans 90 års fødselsdag var oplagt til formålet. Og jeg fik leget med en masse stencils og sværte og mist og dims. Resultatet blev ret godt, synes jeg selv. Og det var der flere der syntes, så rent faktisk fik jeg en 1. Plads med mit farfar-layout, hvilket jeg er super stolt af. Jeg viser og beskriver nogle af detaljerne i flere billeder herunder, men først lige et billede af hele layoutet.

Her et nærbillede af nogle detaljer. Min “bobbel”-stencil er brugt med to forskellige farver sværte – grøn og orange. En tekst-stencil er brugt med en brun sværte. Desuden ses pynt i form af ruller af mønsterpapir, blomster, dew drops og knap. Og så lidt små firkanter, der er rester efter nogle diecuts af mursten.

Under billedet er der lidt mere pynt i form af en splat cutout fra Tim Holtz og lidt metalpynt: en kæde, en gammel slidt mønt og en blomst.

Her er i kanten af billedet indsat en halv ramme. Jeg er blevet lidt vild med at bruge overklippede rammer dom pynt. Her er det en ramme af træ. Desuden ses igen stencil-arbejdet med sværte og også texture paste, som her er små prikker.

Et sidste detaljebillede. De samme detaljer – papirruller, stencilarbejde, texture paste og de før omtalte mursten. Selve murstens-cut-out’en kan ses på billedet af det fulde LO i øverste højre hjørne af billedet.

Tak fordi du kiggede med.

– KarinaHadsten