Mixed media LO

Skrevet af KarinaHadsten

Til convention i Middelfart lavede jeg dette LO til skitsekonkurrencen. Jeg er blevet bidt af mixed media, så jeg fik lavet en lækker baggrund med stencils og Texture paste.

Det fik lidt farve i blå og sølv, så det blev rigtig lækkert baby-drenge-agtigt og samtidig meget lyst og dejligt. Som udgangspunkt brugte jeg noget prikket mønsterpapir i nogle mørke farver. Enkelte steder kan man ane prikkerne. Jeg byggede LO’et op ifølge skitsen med enkelte stykker karton og mønsterpapir, som matchede de farver baggrunden var endt med. Og til sidst fandt jeg en masse pynt frem fra gemmerne, som matchede også. Baggrunden distressede jeg i kanten og monterede på et stykke matchende karton. Jeg kan godt li at der på den måde bliver en smal ramme om LO’et.

Herunder et par billeder af detaljer fra de clusters af pynt, som er på LO’et. Som base for clusteret på det første billede er en cirkel fra Tim Holtz die sættet Scribbles. Det er et fantastisk sæt med uanede muligheder og her var altså en af dem 🙂 Og så var jeg i gemmerne og finde noget gammelt pynt: en hvid/blå blomst, nogle blå knapper, en sikkerhedsnål, en træ stjerne, lidt bling og nogle dew drops. Jeg bliver simpelthen aldrig træt af bare at fylde pynt på.

På det andet detaljebillede er der et andet cluster af pynt. Blomst og knapper går igen og så er der nogle små lyserøde fødder og lidt træ-pynt. Og lidt bling. Også lidt bling, som titter frem under den distressede kant.

Tak fordi du kiggede med.
KarinaHadsten

One thought on “Mixed media LO

Comments are closed.