Gammel vin på nye flasker – Godtesens version

Så blev det min tur til at svare på udfordringen “gammel vin på nye flasker, og her er layoutet jeg har valgt at tage udgangspunkt i. Desværre måtte jeg vælge to andre billeder da jeg ikke kan finde de originale papirbilleder (de var scannet ind dengang… men tilsyneladende ikke gemt). Men jeg holdt mig til temaet, nu var det bare ikke huset “hvor jeg har hjemme” jeg fortæller historien om, men om familien hvor jeg har hjemme. Min sidste faster – Lilly, og mine to eneste kusiner på min fars side – Tove og Dorthe, vi så hinanden for første gang i 20 år i efteråret sidste år, en historie der er værd at gemme.

IMG_1516

Men da jeg gerne skulle prøve at bruge nogen af de teknikker der er kommet til siden jeg lavede det så tænkte jeg; jeg må i gang med at lave det vildeste griseri 🙂 Der skal bruges maling, gesso, mist dabber, embossing og sværte i rå mængder – og her er processen jeg gik igennem.

Jeg tog udgangspunkt i et rimelig neutralt papir fra 7Dots, i første omgang fordi jeg tænkte at doilien kunne bruges til at repræsentere den cirkel jeg havde på det andet layout…. det holdt dog ikke ret længe.

IMG_1258

Først i gang med at lime nogen strimler på, smatte lidt gesso på og smatte lidt med det første mist. Og hov, væk var den fine doily 🙂

IMG_1259

Så var det til at gå amok med stencils og gesso, havde gang i to-tre forskellige stencils. Flere lag med tim Holtz Distress spray stain. Jeg holdt mig i farverne pumice stone, dusty concord, shaded lilac og lidt antiqued bronze. De sorte pletter er lavet med distress stain dabber i black soot.

Jeg stemplede et par steder med embossing sværte (blandt andet øverste højre hjørne) og heat embossed med kobber embossing pulver.

IMG_1266

Men nu manglede jeg jo den der cirkel og min cirkel cutter var ikke stor nok. Så er det jo godt at man har både dybe tallerkener og dessert tallerkener i køkkenet. Tegnet af og klippet ud hvorefter de er blevet raspet en tur i kanterne både indvendig og udvendig. Derefter totalt amok med gesso og tekst stencil… og alle de farver jeg allerede har nævnt i spray stain for at få den til at passe ind.

IMG_1267

I nederste højre hjørne blev der monteret en gruppe blomster, chipboard, træpynt og lidt kyllingenet lavet med die, og en smule af det samme øverst til venstre.

IMG_1509

Efter at have sat titel på så var det bare at gå amok med farverne en sidste gang, og vupti så var jeg pludselig færdig.

IMG_1517

One thought on “Gammel vin på nye flasker – Godtesens version

  1. Fedt LO – sikke en forvandling. Det er noget helt andet. Det er SÅ sjovt at se den udvikling der er sket. En gang handlede det om at få lavet nogle LO’s med de billeder man havde. Nu handler det mere om at skabe noget kunst 😉

Comments are closed.