Gammel vin på nye flasker

Skrevet af KarinaHadsten

Jeg har været i gemmerne for at finde et LO, som jeg skulle prøve at lave i en 2016-version. Jeg fandt frem til et LO, som jeg faktisk allerede havde lavet en ny version af, så med 2016-versionen har jeg nu et LO i 3 versioner. Dvs. det er det samme billede, som jeg har lavet 3 forskellige LO’s med.

Første gang jeg lavede LO’et var jeg ret vild med en stack, som jeg havde fået, som hed “Once upon a time” – i dag synes jeg måske nok at der sker lidt for meget på papiret efter min mening. Det bærer LO’et også lidt præg af synes jeg. Der var meget “pynt” i papiret i sig selv, som gjorde, at der var mange ting man ikke ønskede at dække med foto og pynt.

IMG_1366 

På LO’et lavede jeg et skilt – lidt for at lave gentagelse af skiltet på billedet. Ellers var der ikke meget pynt på det gamle LO.

IMG_1369

Anden version af LO’et blev lavet på et tidspunkt, hvor jeg ville forsøge mig med at lave mit eget mønsterpapir. Så baggrunden er lavet med en stencil med græs og sommerfugle + nogle tekststempler mm. En sommerfuglekant på billedet.

IMG_1367

Og så her et nærbillede af den store blomst med en fancy ramme, som har fået lidt crackle accent.

IMG_1372

Her kommer så 2016-versionen. Her er jeg gået i S/H med billedet. og så er der kommet gang i distressede kanter og en masse dims + lidt paste. Meget typisk mig i nyere tid 🙂 Jeg kan rigtig godt li at der er en ramme aller yderst – altså at mønsterpapiret lige får en kant af noget karton. Her er der faktisk flere lag. Mønsterpapir bagest, så karton og så mønsterpapir igen. Der er lavet lidt struktur på baggrunden med paste og lidt kontrast med tekststempel.

IMG_1368

Her et nærbillede af et cluster af masser af dims. En amulet af gips, som jeg selv har støbt. Lasercut hjerte-gitter. Små lasercut løse hjerter, halverede trærammer, kobbermønt, kæde, bånd og halvperler – masser af dims i matchende farver.

IMG_1373

Her set lidt mere fra oven, hvor man også kan se noget ostelærred, som ligger under al pynten.

 

IMG_1374

Og så lige indhakket for oven med lidt af det samme pynt.

 

IMG_1375

Og til sidst lige et billede af nederste højre hjørne, hvor jeg har brugt en nøgle med teksten “Love”. Nøglen er købt i Kina, men passede perfekt til billedet synes jeg 🙂

 

IMG_1376

Sjovt eksperiment at lave en nutids-version af et gammelt LO. Håber I også synes det var interessant at se udviklingen.

Tak fordi du kiggede med.

KarinaHadsten

2 thoughts on “Gammel vin på nye flasker

  1. Hejsa

    Hvor er det sjovt, at se udviklingen… De er jo skønne og flotte både 1., 2., og 3. LO

    Har selv fundet mit eget første LO frem og vil nu prøve at tage udfordringen op 🙂

    kh

Comments are closed.