Tema – Guld: Guldfolie og sticky Embossing Powder

Til dette tema har jeg valgt at lave et kort med en stemplet blomst, der har fået guld-effekt ved hjælp af sticky Embossing Powder og guldfolien fra iCraft.

IMG_5601

Kortet er helt enkelt. Jeg har skåret en die-cut ud med den største die fra sættet: “Diagonal Stitched Rectangle Stax” fra My Favorite Things. På den har jeg stemplet den store blomst fra stempelsættet: “Peony Bouquet” fra Altenew.

IMG_5604

Stemplet med blomsten består af flere dele, som jeg har stemplet med to forskellige nuancer af lilla. Det sidste detalje-stempel har jeg stemplet med Versamark stempelsværte og derefter hældt sticky embossing powder på. Det er en type embossing powder, der bliver klistret som lim, når det bliver varmet op. Inden det køler af igen, lægger jeg mit guldfolie hen over og gnider blot med oversiden af min negl på folien, så vil den blive overført til de områder, der klistre.

IMG_5603

Teksten er stemplet med stempelsættet: “Super Script” fra Altenew og ordet “Awesome” er herefter stanset ud med dien fra det tilhørende die-sæt og sat på med 3D puder. Guld pailletterne er fra gemmerne. Til slut er mit die-cut limet på en hvid kortbase.

Hav en rigtig god dag.

Tina Mathisen.

Ranger Sticky Embossing Powder
DKK 45
iCraft Deco Foil - Foil Sheets / Gold
DKK 49
Altenew Clear Stamp Set - Super Script
DKK 95
Altenew Coordinating DIE - Super Script (die)
DKK 225