Tema – Afmaskning: Kort med “ferie-fotos”

Gitte viste mig en tutorial fra Splitcoaststampers, hvor man masker sine stempler sammen, så det ligner selfie fotos. Jeg har arbejdet lidt videre med ideen, og det er der kommet et kort med et ferie-foto ud af.

Jeg vidste med det samme at stempelsættet “Warm & Fuzzy Friends” fra MFT, ville passe perfekt til dette projekt. Jeg har desuden brugt dien “Insta Frame” også fra MFT.

IMG_5957

Jeg havde bestemt mig for at male dyrene med mine ProMarkers, så jeg startede med at klippe et stykke hvidt Neenah karton til. Jeg stansede en maske ud med min Insta Frame die i mit masking-papir. Herefter lagde jeg min die på mit karton og tegnede en tynd blyantsstreg rundt om den. Masking-papiret kan nemlig godt krølle sig lidt sammen, så det er meget rart at have en guide, hvor det skal ligge. Masken beskytter papiret, så jeg er sikker på, jeg kun får stemplet i det “vindue”, der er i dien. Denne metode, hvor man dækker de omkringliggende områder af,  kaldes “reverse masking”. Dyrene skal være i forgrunden af billedet, så dem starter jeg med at stemple.

IMG_5960

Her har jeg stemplet både ræven og bjørnen, samt masket dem af, da jeg gerne vil have teltet i baggrunden.

IMG_5961

Jeg stempler teltet delvis ovenpå dyrene. Masken dækker for papiret, så når masken bliver fjernet, vil teltet ende bagved dyrene.

IMG_5962

Teltet bliver ligeledes masket af, og jeg stempler træerne, der skal være allerbagerst. Når maskerne bliver pillet af, giver det hele lidt mere mening.

IMG_5977

Her ses det færdige resultat. Det hele er malet med promarkers. Jeg har stanset en ramme ud med “Insta Frame” dien, og påmonteret den med 3d-puder ovenpå mit malede motiv.

IMG_5972

Og her er det færdige kort, hvor bjørnen og ræven sender et kækt “Hello” fra deres teltferie i skoven.

IMG_5974

Selve kortbasen er af kvistkarton. Et panel af kvistkarton er skåret til og stemplet med baggrundstemplet “Designer Woodgrain” fra Hero Arts. Jeg har brugt den brune hybrid ink “Hot Fudge” fra MFT. “Hello” er en die fra Lawn Fawn – for at få lidt dimension til kortet, har jeg stanset den ud tre gange og limet dem ovenpå hinanden. Som pynt lidt træstjerner.

Håber, du selv har fået mod på at lave lidt “Selfie-billeder” med dine stempler – mulighederne er mange, og jeg har allerede lidt flere ideer i tankerne.

Tak fordi du kiggede med 🙂

 

 

3 thoughts on “Tema – Afmaskning: Kort med “ferie-fotos”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.