Foil Teknik: Minc Reactive Paint med clear stamps

I dag skal det handle om, hvordan man kan bruge alle sine stempler til foiling. Er det ikke fantastisk, når man kan få meget mere ud af sine stempler.

Heidi Swapp har lavet et produkt, som hedder Minc Reactive Paint. Dette er som udgangspunkt lavet til at blive brugt sammen med stencils, men hvorfor lade sig afgrænse til dette. Jeg vil i dag vise jer, hvordan I kan bruge Minc Reactive Paint sammen med jeres stempler. Og ikke nok med det, så har jeg lavet en video, som demonstrere teknikken fra start til slut.

IMG_3524_Pia Larsen

Til dette kort har jeg helt bevidst valgt et meget detaljeret clear stamp. Denne fine søde vintervante er fra stempelsættet “Holiday Mittens” fra Hero Arts.

Ved at bruge mit Ink Blending Tool kan jeg skabe en stempelsværtepude med Reactive Paint. Og med Ink Blending Toolet påfører jeg Reactive Paint på mit stempel, hvorefter jeg kan stemple på mit karton. Vær opmærksom på, at Paint (maling) kan tørre hurtigt, hvorfor man skal arbejde uden pauser.

Efter jeg har stemplet med Reactive Paint lader jeg det tørre helt. Det er vigtigt, at man lader sit projekt tørre inden man begynder foiling påføringen.

Jeg har brugt min Mini Minc fra Heidi Swapp til at påføre foil fra iCraft Therm-O-web. Her har jeg brugt farven “Champagne”. Den giver et fantastisk gyldent look uden at være for gul i nuancen.

Man kan til denne teknik også bruge en almindelig laminator, hvis den kan indstilles til flere varmeniveauer.

IMG_3523_Pia Larsen

På mit færdige foil motiv har jeg farvelagt lidt detaljer med Promarker farven “Berry Red”.

Til trods for det meget detaljerede og snørklede clear stamps motiver og tekst, så er resultatet blevet super flot. Meget flottere end jeg oprindeligt havde forventet!

Pia 🙂

 

[bloginn id=”minc-pia”]

One thought on “Foil Teknik: Minc Reactive Paint med clear stamps

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.