CHA Kursus – Richard Garay Masculine Cards

Vi er nok mange, der er i tvivl, hver gang vi skal lave kort til mænd.
Ofte ender det med noget med søm og skruer, rust og metalkarton, så kortene ender i den lidt rå stil.
Men Richard Garay har designet en skøn serie af papir, stempler og dies, som vi skulle bruge til at lave fire forskellige mande-kort i løbet af denne to timers workshop.

Underviseren, designeren Richard Garay – eller RG – har en herlig smittende begejstring for de ting han laver.

Vi fik lov at lege med adskillige af de nye stempler med tilhørende dies.
Så der var både gang i de festlige butterflies og i de mønstrede sokker.

Som til så mange andre kurser foregik undervisningen via storskærm, så alle har en mulighed for at følge med.
RG viste kortene under kameraet, der var monteret over hans arbejdsbord og så kunne vi alle se hvad han lavede.

Tingene var som på hans andet kursus rigtig godt forberedt, så vi ikke skulle spilde tiden med at skære kedelige firkanter ud, men kunne koncentrere os om det væsentlige i stedet  –  nemlig at stemple, die-cutte og få monteret de færdige kort.

Kortet med butterflies på stribe har bl.a. nogle gode detaljer, som f.eks. at vi lige skulle lave et par små hæfteklammer i hver side af det lange smalle stykke.
Og som Gitte O allerede skrev i sit indlæg forleden, så havde RG et supergodt motto: “When in doubt – pop it uo”. Altså at man hver gang man sidder med noget, der skal sættes på kortet, lige bruger et par skumpuder på bagsiden. Og det giver en supergod effekt, at kortene ikke bliver så flade.

Kortet med den lille stemplede skuffe, har en baggrund af et hvidt tag, hvor vi først brugte et pist guldspray, for at bryde den ensartede overflade.
Herudover stænkede vi sølvpletter på med de fantastisk lækre Metallic Lustre, som netop er beregnet til at lave stænk på denne måde. (de kommer i webshoppen inden længe).

Kortet med den enlige butterfly sidder på en lille skjorteflip, som er supernem at lave.
Den består nemlig bare af et stykke smalt, hvidt karton, som lige foldes ind på skrå i begge ender  –  det er jo så nemt, at det næsten er snyd.
Igen blev der brugt et par hæfteklammer og skumpuder under de forskellige dele.
En anden sød detalje er, at snoren der går gennem hullet i taggen, lige blev snurret rundt en gang og lagt under taggen. Det er med til bryde det ellers meget kantede / grafiske design.

Min favorit var absolut dette sokke-kort.
Vi stemplede først den sorte basis-sok og bagefter stemplede vi forskellige mønstre i forskellige farver inden i sokken. På den måde kan man nemt lave sin egen baggrund i lige de farver man vil.
Den orange snor blev bare viklet et par gange rundt om sig selv,inden cirklen blev limet på (med skumpuder – selvfølgelig).

Et rigtig godt kursus med fine idéer til små detaljer på herre-kortene.

 

 

 

One thought on “CHA Kursus – Richard Garay Masculine Cards

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.