Paper Artsy maling – jeg er forelsket

Som i nok har fornemmet så er både Gitte S og jeg blevet lidt småforelskede i malingen fra Paper artsy, jeg især efter vores workshop med Seth Apter.

Og nu har jeg så fået to nye sæt – se her, er de ikke fine!! nu har jeg så 13 forskellige farver der faktisk går ret godt sammen, så mon ikke det er en god start. Har dog lige været inde og kigge på shoppen og har allerede fundet et kit mere jeg skal have 🙂 Jeg er virkelig begejstret for at bruge dem, dels den chalkagtige overflade og dels at de tørre helt vildt hurtigt så man kan komme videre med næste lag!

Jeg har flere gange set på youtube at man bruger en brayer til at male med når man laver art journaling, og jeg kan faktisk rigtig godt lide effekten. Så her i aften fandt jeg et par af de helt store tags frem fra Tim Holtz, min maling, brayer og selvfølgelig et par stencils og et craft sheet – og så var jeg klar.

Tryk en lille smule ud, lidt mere end en ært – og rul det ud i et “spor” på dit crafsheet. Pas på du ikke har for tykt et lag på din brayer.

Kør så på tagget, både lodret og vandret for at skabe en lækker effekt.

Frem med næste farve og gentag – sørg for at den underliggende ikke bliver overmalet helt. Så langt så godt, men jeg syntes den blev lidt mørk.

Så frem med den hvide maling og så ellers et tyndt lag ovenpå igen – uha det er en lækker effekt!! Alle tre lag er lavet med opaque maling – altså dækkende. Og sådan kan man blive ved – måske lidt mørkt i kanterne?

Jeg kunne sagtens finde på at fortsætte, måske lege med nogen af de oprindelig farver i nogen områder? men jeg valgteat stoppe efter de tre lag 🙂 Til sidst frem med stencils. Her har jeg så brugt en maling der ikke er heldækkende – translusient, dels en gul og dels en meget mørk blå. Nu har du en lækker baggrund at bygge videre på.

Det her var mit første forsigtige forsøg, men det skal jeg helt klart lege meget mere med!

Tak for at du kiggede med, Gitte O aka Godtesen.

2 thoughts on “Paper Artsy maling – jeg er forelsket

Comments are closed.