Stencil teknik – Distress Ink & Texture Paste + video

Gennemsigtighed – bevidst eller ubevidst? De øjeblikke, hvor ens medier arbejder sammen og skaber et spændende resultat. Netop dette gælder dagens kort fra mig. Derudover giver jeg nogle gode fif i min video vedrørende det at arbejde med stencils og paste.

Jeg har leget med mine Tim Holtz Distress Ink mini cubes og skabt min egen stribede baggrund. Jeg har helt bevidst valgt at bruge Distress Ink til dette, da det arbejder med andre vandholdige medier.

***

***

Lige når Texture Pasten er kommet på mit karton ser det solidt ud – ingen gennemsigtighed synes. Men når pasten er tørret, så har det arbejdet sammen med den underliggende Distress Ink, hvilket giver et interessant look i mit stencil mønster.

På billedet ser det ud som om, at der ingen paste-stjerner er på de hvide områder af mit kort. Men i virkeligheden har kortet en fantastisk struktur. Kald det en optisk illusion! For mig gør netop disse muligheder vores hobby meget sjovere og mere spændende 🙂

Det færdige kort er pyntet med en vellum tag, som er die-cuttet med My Favorite Things “Stitched Tags STAX“. Den lækre die-cut tekst er også fra My Favorite Things. Det sæt hedder “Cause for Celebration“.

Kreative hilsner,

Pia

One thought on “Stencil teknik – Distress Ink & Texture Paste + video

Comments are closed.