TEMA – Vis mig din yndlings-die: Grenen fra min “fortid”

For nogle år siden var en af mine absolut favorit-dies denne gren. Det var den die man altid lige kunne gribe hvis der lige skulle noget pynt på et kort. Grenen var på rigtig mange af mine kort for et par år siden. For det meste lå den bare fladt på kortet, så det har jeg ladet gå igen på det kort jeg har lavet med grenen denne gang. Jeg tænker, at den sagtens kunne få lov at komme med blandt favoritterne igen ved at give den lidt facon og klippe den til, men det må I se en anden dag. Her får I se hvordan jeg “plejede” at bruge den 🙂 Og så er det krydret med lidt HELT nyt, da jeg har brugt lidt hjemmelavet baggrundspapir lavet med distress oxides.

På nærbilledet i en anden vinkel herunder kan man se at jeg har pyntet med et par halvperler.

Det er sjovt at få grebet en gammel yndlingsdie og faktisk også tænke over hvordan den blev brugt. Den gang brugte jeg den meget som jeg har gjort her. Grenen var hel og udgjorde often den samlede pynt på kortet. Jeg kunne godt finde på at tage den frem i lyset og prøve at bruge den på andre måder. Jeg kunne finde på at klippe grenen i stykker og give den noget facon.

Okay – det kunne jeg så faktisk ikke helt lade være med at prøve. Her har jeg lavet et kort, hvor jeg har brugt den samme gamle gren. Denne gang har jeg klippet et par interessante grene ud af den store gren i stedet for at bruge grenen i sin helhed. Grenene har jeg formet med min shape mate, så de fik lidt liv. Jeg synes grenen pludselig er blevet meget mere livlig og lækker på den måde.

Her er et nærbillede af grenen, så man kan se hvordan den har fået facon. Både de enkelte blade, men også selve grenens kurve, så den er lidt 3D.

Endnu et nærbillede, hvor den livlige gren igen kan ses 🙂

Tak fordi du kiggede med på mit hurtige kig tilbage i tiden og mit forsøg på at trække en gammel die ind i nutiden.

– Karina

 

[bloginn id=”0.1500011324303″]

2 thoughts on “TEMA – Vis mig din yndlings-die: Grenen fra min “fortid”

    1. Tak skal du ha. Og ja – hvis man lige husker på at veriere brugen lidt, så dør den die aldrig. Selvom der er kommet mange lækre grene siden denne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.