TEMA – CAS (Clean and Simple): kort med distress oxide og kaiser craft stempler

Jeg tror der er meget tydeligt i mine indlæg her på bloggen, at jeg er forelsket i Distress Oxide. De er fantastiske og kan bruges til at lave vildt mange lækre kort. Jeg har leget med distress oxide, Kaiser Craft stempler og dies og det er der kommet disse kort ud af.

Først ses det færdige kort. Jeg har sat det på en sort baggrund og hvid kort base i A5 størrelse. Tillykke er et af Gittes stempler og bilen er fra Marianne design.

Jeg har påført distress oxide I farverne Peeled paint og Broken China med en applikator. Gerne så det overlapper en smule.

Derefter har jeg sprayet vand på og tørret. Hvis jeg ikke var helt tilfreds kom jeg lidt mere distress oxide på, sprayede med vand og tørrede indtil jeg var tilfreds.

Derefter har jeg trykket lidt distress oxide ud på mit underlag og kommet rigelig med vand på. Derfor har jeg lavet stain på kortet ved hjælp af en pensel.

Tilsidst har jeg stemplet med Kaiser Craft stempel. Her er brugt Crackle og et lille Lavinia stjerne stempel.

Og her nogle af de andre kort jeg har lavet.

På disse 2 kort har jeg kun farvet nederst på kortet. Pige kortet med farverne worn Lipstick og iced spruce. Drenge kortet med Faded jeans og Cracked pistachio.

Disse 2 har fået farve på midten i en lodret stribe. Node kortet er med farverne Cracked pistachio, Faded jeans og Fired brick. Sommerfugle kortet er med farverne Fired brick og Fossilized amber.

På dette kort fylder farven næsten hele kortet og jeg har derfor valgt at lave en ramme som er sat på med små puder. Farverne er igen Peeled paint og Broken China.

Her har jeg lavet en vandret stribe på midten og rammer det ind med en die fra Memory Box. Der er også kommet lidt blomster på.

Det sidste kort er igen med Peeled paint og Broken China. Her har jeg lavet en Fidget Spinner i fri hånd. Det er jo virkelig hot blandt drengene lige nu,

Tak fordi I kiggede med.

Else

 

7 thoughts on “TEMA – CAS (Clean and Simple): kort med distress oxide og kaiser craft stempler

  1. Skønne kort og dejligt at se brugen af Distress Oxide på kortene. De er da vist et must-have 😊

  2. Hvor er de bare flotte 🙂

    De kort med hende og ham, er det stempler eller en die? Hvor er de fra? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.