Tema – Ideer fra glemmebogen: Mor-barn-kort

Ideer fra Glemmebogen – det var et tema, som satte gang i en masse tanker og sjove minder om hvad man tidligere har lavet. Men der skulle jo graves noget frem, som kunne værd at mindes og der er bestemt nogle af de gamle kort, som har det bedst i glemmebogen hahaha.

Men en ide, som jeg selv kom på for efterhånden mange år siden og som jeg lige kom til at tænke på, da det her tema kom var mor-barn-kort. Altså lidt ligesom man kan købe mor-barn-buketter i forbindelse med en fødsel, hvor det er en stor og en lille buket forbundet af et fint bånd, så kan man lave mor-barn-kort, som er et almindeligt kort og et lille kort forbundet med et bånd.

Jeg har lavet en drenge- og en pige-udgave, som jeg lige vil vise her.

Her kommer I lidt tættere på pige-modellen.

Her et nærbillede af det lille kort. Har brugt et af Gittes fantastiske stempler og pyntet med små søde babyfødder. Sættet med babyfødder indeholder 4 dies. Højre og venstre fod og til hver fod både en baggrund og en med “omrids”, som er den jeg har brugt.

Og her er det tilhørende “store” kort med teksten Baby med Nellie Snelles skønne dies og så en lækker sommerfugl, som er fra dette sæt med doily. Den sommerfugl er virkelig detaljeret og super lækker.

Og her et kig på drenge-modellen med de samme elementer, som på pige-modellen.

Her kommer vi lidt tættere på det lille kort – igen et af Gittes stempler og små babyfødder.

Og det “store” kort – igen med baby-teksten og sommerfuglen, men denne gang i drengefarver.

Jeg synes det er lidt en sød ide med mor-barn-kort – håber andre synes om ideen. Jeg tænker også at man inde i kortet kan skrive hilsen til de nybagte forældre i det store kort og til baby i det lille kort. Man kan jo godt lykønske baby med det fantastiske valg af forældre 🙂

Tak fordi du kiggede med

KarinaHadsten

2 thoughts on “Tema – Ideer fra glemmebogen: Mor-barn-kort

Comments are closed.