Julekort med søde rensdyr

Jeg havde lige et sæt med rensdyr dies, som skulle prøves  det blev til dette virkelig søde julekort. Jeg kombinerede rensdyrene med en die med sne og en lækker juletekst fra By Lene. Nå ja og så nogle stitchede kanter, som kunne være snebeklædte bakker. De her kanter havde jeg lige på lager – hvis man ønsker en mere bjerg-lignende baggrund er det her sæt helt klart bedre: Stitched mountain.

Rensdyrene er sat sammen af nogle stykker, der skæres med de forskellige dies i sættet, men projektet er ikke så omfattende. Hele dyret er ET stykke inkl. gevir. Så skærer man næse, øjne, halstørklæde, hue og kanten på huen for sig. Jeg er ret vild med at der er stitches på det hele. Og så elsker jeg det udtryk de rensdyr har i øjnene.

Her er vi lige lidt tæt på det ene rensdyr, så man kan se alle detaljerne.

Også lige et nærbillede af den lækre juledie, som består af to lag. Her har jeg brugt begge lag, men jeg kunne sagtens finde på at bruge det øverste lag alene.

Og til sidst lige et billede af Rudolf med den røde tud. Det er jo oplagt at lave et rensdyr med en rød næse :o)

Tak fordi du kiggede med.

– KarinaHadsten

One thought on “Julekort med søde rensdyr

Skriv et svar til Lone Ørnstrup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.