Super hurtige til-og-fra kort

Jeg er altid den type, som i sidste øjeblik står og mangler til-og-fra kort. Jeg burde jo ellers være noget bedre forberedt, når min hobby nu er den den er. Men ak og ve, trods de bedste intentioner op til Julen, står jeg altid i den samme “mangler til-og-fra kort” suppedas. Er du lige som mig, så har jeg her en mega hurtig løsning til dette problem! Og det er ikke færdig-købe versionen 😉

Find din favorit tag-die frem – hvis du er så heldig at eje sådan en. Hvis ikke, så kig på min liste længere nede i denne post. Måske der er lige en for dig og din stil. Hvis du har nogle store punches, kan de sagtens også bruges. Hvad enten det er hjerter, cirkler, scallop eller firkanter.

Et stempel, som DixiCrafts “Julepost“, er en super god løsning. Jeg er enormt glad for at det har fået et hjem hos mig og vil blive flittigt brugt i år til mange (super hurtige) til-og-fra kort. Her har jeg fået brugt det til en bunke gaver fra Julemanden til min Tante, fætre og kusiner i Århus. Selvom vi ikke længere holder jul sammen, da vi alle efterhånden har fået påhæng på, skal de sandelig ikke glemmes.

Tag et lækkert stempel, som dette, og stempel løs. Jeg har valgt at bruge “må ikke åbnes…” stemplet på forsiden af mine tags. Ved at bruge min MISTI kunne jeg super hurtigt få stemplet både på forsiden og bagsiden af mine tags.

Som lovet får I her en liste med links til forskellige tag-dies, som snildt kan bruges til til-og-fra kort. Her er lidt blandet af stil og størrelser.

Min egen tag-die er fra Clearly Besotted Stamps, hvor Gitte har nogle af deres søde stempler i webshoppen.

Det var lige en hurtig post fra mig – med nogle hurtige til-og-fra kort 😉

Kreative Julehilsner,

Pia aka Pia’s Creative World

2 thoughts on “Super hurtige til-og-fra kort

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.