Nytårsindlæg 2018 – Else

Så er endnu et år gået og vi har fejret at vi er gået ind i 2018. Det er altid en god lejlighed til både at kigge tilbage på året der gik og frem mod året der lige er gåret i gang. Det har Gitte opfordret hendes design team til.

Mine bedste projekter fra året der gik:

Det første projekt som jeg vil nævne er et minialbum lavet på blank skilte karton med distress oxide.  Sidste år var et af mine nytårsforsæt at lave flere ting med billeder. Så dette minialbum opfylder både dette nytårsfortsæt og fortæller noget om et af mine nye bekendtskaber i 2017 – distress oxide. Elsker distress oxide. Se flere billeder HER.

2017 blev året hvor jeg fyldte 50 og det skulle naturligvis fejres. Så næste projekt som jeg er meget glad for er invitationerne til festen. De er lavet i CAS stilen – Clean And Simple – stemplet med 2 forskellige grønne farver. Jeg har for alvor i 2017 fået øjnene op for CAS. Min stil plejer jo at være meget pyntet. Men kan rigtig godt lide de mere “simple” kort, og nej, de er slet ikke så simple at lave endda. I alt fald ikke for mig. Jeg skal nærmest tænke mere over de enkle kort end meget pyntede. Se flere billeder HER.

Næste projekt er mit første Shaker kort. Jeg er rigtig glad for dette kort. Riddersholm papir, mine farver (brun og turkis) og distressede sider er nogle af de ting jeg virkelig elsker. Og så er jeg stolt af detaljen med broen inde i koøjet. Se flere billeder HER.

På det næste kort har jeg brugt en teknik  jeg er vild med. Jeg har brugt embossingfolder, clear embossing.  pulver og sort maling. Elsker resultatet. Du kan se mere om teknikken HER.

Det sidste projekt er disse små konfirmationskort. De har et andet format end jeg normalt laver i, men de er fantastiske til ex en hel klasse som skal have en hilsen. Baggrundspapiret er lavet på hvidt karton med maske og model paste, forskellige farver dylusion-ink-spray og stempler. Hurtigt og nemt og det gør at ingen af kortene er ens. Se flere billeder HER.

Mine bedste scrap minder for 2017:

2017 har også været et år fyldt med gode scrap minder. Nogle af de bedste har været at scrappe sammen med andre. Jeg kan kigge tilbage på 2 fantastiske gange Convention I Middelfart og det altid fantastiske  Scrap I det jyske. Det at mødes med så mange scrappere, muligheden for en god snak, blive inspireret, måske lære noget ny og shoppe er bare skønt.

Og så vil jeg også tænke tilbage på de gode stunder med scrap med veninderne og i den “nystartede” scrap klub i Odder. En ting er jo de store arrangementer  men det er virkelig hyggeligt at scrappe sammen oftere og i mindre grupper.

En anden ting som jeg altid prioriterer er at komme på kursus. I år har jeg været på 2 fantastiske kursus med Milo Lilja og Lady E. To vidt forskellige kursus med vidt forskellig stil. Men jeg både lærte en masse og er blevet inspireret.

Og så har jeg i år stiftet bekendskab med 2 fantastiske nye produkter. Det første er selvfølgelig Distress Oxide – kan slet ikke leve uden. Det er et fantastisk produkt med så mange muligheder.

Og så er der Tim Holtz sizzix sidekick. Jeg har kun haft den 1 måned men elsker den allerede. Den står fast på mit bord og den kan bruges til rigtig mange af mine dies. Den er nem at have med.

Mine forventninger til 2018:

Også I 2018 glæder jeg mig til Convention og Scrap I det jyske. Måske det også kan blive til en eller 2 andre arrangementer  i år. Og så håber jeg rigtig meget at få plads på kursus med  Karola og Mariusz fra Polen til forårets convention I Middelfart. Glæder mig til at blive inspireret Og lære nyt.

En anden ting som jeg glæder mig til, er at scrappe noget mere med veninderne. Det er altid så hyggeligt. Vores travle hverdag gør det lidt svært at mødes ofte, men forhåbentlig kan vi finde mere tid i år.

Og så står projekter med billeder – mini album og Layout – igen i år på listen over noget jeg vil gøre lave mere af. Og så vil jeg gerne prøve nye teknikker, produkter osv. Der ligger så mange gode tutorials på nettet som jeg skal have kigget på.

Med ønsket om et godt 2018 til jer alle.

Else

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.