Velkommen indenfor – Creativation dag 1

Så blev det lørdag, hvor messen åbnede kl. 10.00.
Vi var kommet i god tid for at få hele stemningen med. På samme måde, som når man kommer og står i kø til SAM, Convention osv., selvom det egentlig ikke er nødvendigt.
Det har bare noget med forventningens glæde at gøre.

Der var arrangeret en festlig åbning med et trommeband, som rigtigt slog sig løs.

Og så væltede folk ellers ind gennem de åbne døre og spredte sig hurtigt rundt i messehallerne, for at kigge nærmere på de cirka 400 udstillere.

Tiden fløj virkelig afsted. Jeg startede i området med alle de nye udstillere, og to timer var væk som dug for solen.
Derefter var det tid til at deltage i en fokus-gruppe omkring Creativation-messen, som jeg var kommet med i. Det var spændende at sidde sammen med fem andre detailhandlere (alle fra USA) og få mulighed for at komme med måde ris og ros direkte til medarbejderne fra AFCI, der arrangerer messen.

Og herefter havde jeg aftaler med et par grossister / producenter, og jeg fik lagt de første par ordre. Bl.a. På nogle nye spændende værktøjer fra We R Memory Keepers.

Eftr mine aftaler havde jeg lige tre timer mere til at gå rundt og kigge på messen.

Som I måske kan huske fra de tidligere år, så elsker jeg at gå og spotte trends, altså f.eks. bestemte emner, der pludselig dukker op hos mange forhandlere på én gang.
Sidste år var det bl.a. Kaktusser og Korssting, og dem så jeg også mange steder i år.

Men sjovt var det, at der i år er dukket lamaer op rigtig mange steder  –  og det er både som f.eks. stempler, dies, papir og syede figurer.
De er da søde og sjove, men jeg er ikke helt sikker på om de vil være et hit i Danmark?

Avery Elle havde igen i år mange nyde søde stempler på programmet.
Vikingen er både sød og sjov, og så er der lige pokalen med stemplet tekst. Det er fra et sæt, hvor der bl.a. er den klassiske tekst med “The Best Father” – men der er så også en tekst med, som har en helt anden betydning.  ;o)

Sunny Stamps Studio har også mange søde nyheder  og på standen var der rigtig mange søde og lidt anderledes kort-eksempler.

Catherine Pooler laver både nogle superflotte farver i stempelsværter og mange sjove stempler og dies.
Jeg var dog en lille smule skuffet over sværterne, som jeg synes bliver lidt “blakkede” på større flader og ikke står helt skarpe i aftrykkene. Det er jo et problem vi kender fra mange andre dye inks.
Men sværterne findes godt nok i nogle af de smukkeste nuancer jeg længe har set, så jeg overvejer stadig om det er noget jeg skal tage hjem til butikken?

P.S. Se lige de flotte kæmpeblomster, der matcher med Hobbyboden’s logo!

Katia Design kommer fra Canada, og hun designer nogle rigtig søde og ret anderledes stempler.
Dejligt at se, at det ikke er alle der bare kopierer stilen fra de andre mærker og i stedet laver noget der er helt deres eget.

49 & Market har jeg før haft et par papirkits fra, og de to nye kits de har sendt på markedet er virkelig smukke, så de kommer helt sikkert med hjem.

Og prøv så lige at se de fantastiske layouts de havde lavet til dekoration på standen.

KaiserCraft skuffede bestemt heller ikke. Der var mange flotte papirer, og en del af dem finder bestemt vej til Samsø.
Det er de sædvanlige papirkits med 12 ark til ca. 100 kr.

Men en del serier kommer nu også som store blokke med hele 48 ark enkletsidet papir til knapt 200 kr.
Det er da en rigtig fin pris, så nu er det bare at vælge hvilke af designene jeg vil tage hjemi første omgang.

Lawn Fawn bliver bare ved og ved med at lave de herligste stempler med dies, og det man kalder stand-alene-dies, altså dies, som ikke høre til stempler, men som bruges alene.

Taleboblerne er helt nye, og de kan bruges både med og uden teksterne indeni.

Gode idéer er der masser af.
Hvad med et kort med en ko, der bliver “beam’et” af en lille ufo.

Tim Holtz bliver også ved med at hitte på nye og anderledes ting.
Jeg kan ikke umiddelbart få øje på noget blandt hans nyheder fra Sizzix, som IKKE skal med hjem.

Flere har i kommentarkonkurrencen spurgt efter stempler til de unge mennesker og især til drengene.

I vil sikker bliver glade for at høre, at jeg har bestilt en lang række af disse fede stempler fra Visible Image.

Sizzix viste en række forskellige embossingfoldere, der også kan skære ud i kartonen samtidigt.
Vi har set tilsvarende fra f.eks. Nellie Snellen og XCut for nylig, men Sizzix har lavet nogle rigtig fine variationer, bl.a. Den med grenen herunder, hvor den er lavet med de fire årstider.

Echo Park og Carta Bella  –  åh ja, de bliver også ved med hitte på nye sager.
Normalt er jeg ikke så vild med papir med påskemotiver, men deres nye serie er altså rigtig sød.
Og det er alle andre serier fra dem også.

Efter at have været på messen i otte timer, var det tid til en lille times pause inden jeg skulle på et kursus kl. 19.

Kurset hed Lets’s Faux Watercolor, og det var rigtig godt.

Først skulle vi prøve flere forskellige vandfarve-teknikker, som man kan lave med de utroligt lækre Color Burst farver fra Ken Oliver.
Underviseren var superdygtig og kom med mange tips til forskellige variationer, som enhver kan lave med simple værktøjer.

Efter at have sjasket rundt med farverne selv og fået nogle ganske spændene resultater, skulle vi også prøve at lave en række projekter med “snyde vandfarve”, i form af en lækker blok fra PaperHouse.

Vi lavede 6 forskellige kort og bagefter et sødt præ-fabrikeret mini-album, som skulle dekoreres med fotos og forskellig pynt.

Imponerende meget vi nåede på de knapt halvanden time som kurset varede.

I morgen venter endnu en lang messedag – og et kursus om Alcohol Ink for mit vedkommende søndag eftermiddag.

 

7 thoughts on “Velkommen indenfor – Creativation dag 1

  1. Wow der meget du har nået hvor er der mange fede ting , hvor er de fede stempler fra Visible Image. og hvor ser det fedt ud det papir fra KaiserCraft Og fra Sizzix embossingfoldere, hvor var der mange fede . Glæder mig til at se alt det du tager med hjem , forsat rigtig god oplevelser 🙂

  2. Hvor er det bare lækre ting og sager du viser, og jeg følger spændt med i alt hvad du skriver om.
    Der er virkelig mange ting der kunne være sjove at afprøve.
    Fortsat god tur og tak for din beskrivelse af det hele 😀

  3. Wow det er mange ting og lækre er de stort alle. Glæder mig vildt meget til at se de nye sixxez ting. Fortsat god messe.

  4. Hold da op en masse fine nye kreating!
    Personligt er jeg helt vild med lamaer/alpacaer 🙂

  5. Lækre ting du er faldet over! Jeg håber også, at du får tid til at se på Concord & 9th, MFT (de har også lige udsendt en herlig viking (stempel & die)) og Brutus Monroe.

  6. Sikke mange lækre ting – der er flere af dem jeg bare må eje. Glæder mig til de rammer Samsø.
    Tak for dine opdateringer – det er så spændende at læse om 🙂

  7. Der er mange flotte papirer, dies og stempler. Jeg er personligt vild med Lawn Fawn, men jeg er som noget nyt begyndt at lave mine egne albums, og her har jeg brug for flot og ikke alt for dyrt papir. Det ser ud som om jeg får mine ønsker opfyldt 🙂

Skriv et svar til Jette Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.