Creativation 2018 – fredagens kurser, del 2

Fredagens tredje kursus var Exploration in Mixed Media med undervisning af Dina Wakley.

En fantastisk dame og en farverig underviser med maling på fingrene og en smittende begejstring.

Der lå et herligt sæt materialer til os med bla maling, scribble sticks, washi-tape og en stor art journaling bog, altsammen fra Dina’s kollektion. Det er en lækker bog med sider af forskelligt materiale, der var blandt andet akvarelpapir og lærred imellem.

Vi startede med at klippe hul i en af siderne og derefter smøre maling over det hele. På den måde kom der maling på to sider samtidig. Den ene med farve rundt i kanten af hullet og den anden fik en farvet cirkel.

Så vendte vi siden rundt og arbejdede videre på den anden side. På den måde lavede vi på fire sider samtidig og den våde maling lavede det fineste mono-print på kryds og tværs.

Bagefter satte vi stempeltryk på vores sider og pyntede med washi-tape, samt de nye tissue paper ord som kan sammenlignes med servietdecoupage.

Vi “stemplede” sorte ringe med maling og sluttede af med at lave lækre sølvfarvede splatter over siderne – dette ses desværre ikke så nemt på billederne. Fedt kursus og skønt blot at give sig i kast med fri leg med maling og materialer.

 

Dagens sidste kursus var Sizzix Cards that Wow med Stephanie Barnard som underviser.

Stephanie Barnard har designet en hel serie dies for Sizzix, der gør det nemt at lave kort, der kan noget.

Der lå en hel række poser parat til os, hvor alt var forberedt og skåret ud lige parat til at samle. Og så gik det ellers stærkt med en gennemgang af de forskellige typer kort/dies i serien. Ideen er smart nok. Du køber dig et basissæt af dies, som skærer og folder grundformen af kortet, og har så en udskiftelig del af dien, så du kan ændre “motivet” på dit kort. Disse extra “motiver” tilkøbes som mindre sæt, så når man først har investeret i basen, kan du bruge alle extra sættene i den.

Her er fx den type kort, der hedder Flip-its med en stjerne. Kortet kan trækkes ud, så stjernen flipper rundt.

Her er samme type kort, hvor “motiv”-delen blot er udskiftet med en cupcake.

På bagsiden er der plads til en lille hilsen.

En anden type kort, nemlig et Stand-Ups Card.

Et Step-Ups card.

Et Congratulations Drop-ins card. Her er det teksten, man kan udskifte.

Et Flower 3-D Drop-ins card.

Et Happy Birthday 2.0 Drop-ins card, her kan teksten også udskiftes.

Og sidst med ikke mindst.. et Flower Fold-its card. Kurset er selvfølgelig en salgstale for Stephanie Barnard’s dies, og jeg kan godt lide ideen med, at man kan udskifte dele af dien,  så man ikke behøver købe den samme base igen og igen. Jeg syntes dog nogen af modellerne, efterlader meget lidt plads at skrive på. Men det er nemt,  når alle dele til kortet følger med i sættet, så er det blot at skære det ud i det papir, man bedst kan lide.

Tak fordi du kiggede med.

Mange hilsner fra Tina.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.