Nyt DT-medlem Tina – Accordion Fold Card

Som lovet ved præsentationen af vores nye DT-medlem (DT = Design Team) her på bloggen i går, lovede jeg at I ville få en række projekter fra Tina’s hånd at se.
Dette er det første af dem.

ftz-accordion-card

“Det første kort er et, jeg lavede til min mor, der havde fødselsdag slut juli måned. Hun elsker lilla og sommerfugle, så det er selvfølgelig temaet for kortet.

Jeg har brugt min Accordion Rectangle die fra Karen Burniston. Papiret er en gammel Basic Grey serie “Wisteria”.
Teksten er fra Lawn Fawn “Happy Birthday Border”, som jeg har stanset ud tre gange for at få lidt dimension til kortet. Det øverste lag karton har jeg klæbet fast i hjørnet af et 6×6” Scortape ark og klippet det ud, før jeg stansede det ud. Bagefter har jeg fjernet beskyttelsespapiret og klæbet Decofoil “Gold” fast henover. Ordene er derefter klippet i stykker og limet på, så de passede på kortet.
ftz-accordion-card1
Sommerfuglene er et stempel- og die sæt fra MFT “Butterflies” (den er desværre udgået – mvh Gitte). De er stemplet med VersaMark på watercolor papir og embosset med hvidt embossingpulver. Herefter er de malet med Distress Ink i farverne: Picked Raspberry, Seedless Preserves og Black Soot. Da de var tørre, fik de et strøg med min Wink of Stella pen “Gl.Clear”. Der er desuden tilsat lidt bling og palietter.”

2 thoughts on “Nyt DT-medlem Tina – Accordion Fold Card

Comments are closed.