Nytårsudfordring til Design Team’et: Tina – tanker fra 2015

Den dag da Gitte stillede os udfordringen, havde jeg min første sygedag i meget lang tid og nok derfor var min første tanke – hvordan pokker skal jeg kunne finde tre Top-3 favoritter?? Nu, hvor feber og hoste er forsvundet, syntes jeg pludselig, jeg har svært ved at vælge fra – men her kommer mine bud på året der gik:

Favorit projekter:

Her kommer mine projekter, der gør mig varm i maven og glad i låget.

IMG_4533

Jeg har valgt dette kort pga farvelægningen. Den blev præcis, som jeg havde forestillet mig, og det kom der den skønneste zombie-pige ud af.

IMG_4952

Her er mit lille julehus. Det er måske lidt svært at se på billedet, men det er lavet i mønster- og glimmer papir, så det glitre om kap med juletræet. Og med et elektrisk fyrfadslys indeni, har det spredt julehygge i min vindueskarm i løbet af december måned.

IMG_4992

Det her mini-album er også et af mine favorit projekter. Det er lavet efter en tutorial fra Kathy King (før Orta), og var faktisk nemt at gå til. Jeg elsker processen med at “bygge” et album op fra bunden. Nu skal jeg blot have printet billederne fra vores tur til Disneyland og sat dem i, så albummet også kan glæde andre 😉

IMG_4997

Jeg bliver nødt til at hive dette kort frem også. Der kan være mange årsager til at et bestemt projekt gør én særlig glad. Dette kort gør mig glad, fordi det faldt i så god jord hos modtageren. Selvom hun havde fødselsdag i sommers, står kortet stadig fremme til pynt hjemme på hylden.

 

I hjertet gemt:

Uha, i hjertet gemt.. i hjertet gemt er i hvert fald tiden med Scrapsisters. Det var en tung beslutning at lukke ned, men når en dør lukkes, åbnes en ny, og jeg er rigtig glad for, at Gitte har givet mig muligheden for at være med på designteamet for Hobbyboden.

Vi har set rigtig mange forskellige watercolor teknikker i 2015, og det er da også en teknik, jeg er blevet rigtig glad for at bruge. Det er så meget anderledes end at male med ProMarkers og langt mere tilgivende, fordi det gerne må flyde lidt ud her og der, uden at det går ud over det færdige resultat. Og så kan det bruges til både stempelmotiver og baggrund. Og når jeg siger watercolor, må jeg også sige vandfarverne fra Kuretake. Dem “opdagede” jeg i 2015, og hold-nu-op hvor er de lækre at arbejde med i forhold til andre vandfarver, jeg har prøvet. Det eneste jeg har fortrudt med dem, er at jeg ikke tog den helt store æske med det samme. Mindre kan gøre det, men en farvenørd som jeg, kan jo ikke “nøjes”, vel 😉

Af helt nye produkter må jeg sige, at MISTI’en er den store overraskelse for mig. Den er “the most incredible stamp tool invented”. Jeg er aldrig blevet dus med Fiskars stamping tool, som mange ellers har været glad for, så jeg har haft mine forbehold overfor MISTI’en, selvom den har været rost af andre. Nu har jeg haft den i fingrene selv, og den er fantastisk. Jeg var nervøs for, om der måske var “slør” i låget, så den ikke var lige så præcis som lovet, men den stempler uden problemer samme sted.. hver gang.

 

Nytårs-ønsker:

Hvis jeg skal sende et ønske afsted, vil jeg gerne bede Tim Holtz om at lave nogle fede metallic distress ink pads. Jeg mangler en smuk antik guldfarvet ink, hvor hele guldfarven rent faktisk ender på papiret og ikke sidder tilbage på stemplet. Og ellers glæder jeg mig bare til at se alle de spændende nyheder, der meget snart dukker op rundt omkring.

Rigtig godt nytår til jer alle 🙂

 

 

One thought on “Nytårsudfordring til Design Team’et: Tina – tanker fra 2015

  1. Hvor har du lavet nogle fede ting Tina, og som altid er de bare såå perfekte, men…… jeg synes nu godt nok IKKE, at den første ligner en Zoombie, men mere om en rigtig lille Disney prinsesse med masser af liv i ha ha ha. Men flot er den bestemt uanset hvad man kalder den.
    Jeg er helt enig med dig i ønsket om både det metallic ink OG guld inken, der er det bare umuligt at finde en der virker ordentligt. Jeg tror jeg har 5 forskellige og de er lige umulige alle sammen

Comments are closed.