TEMA – Pengegaver til konfirmanden: Pengegaver til konfirmanden – Kort med indbygget pengegave

Jeg har lavet et kort med indbygget pengegave, som kan bruges til at gøre pengegaven til konfirmanden lidt mere spændende end en pengeseddel lagt ind i et købekort, som ligner alle de andre. Her er 2 100-kr-sedler rullet og pakket ind i noget papir fra en gammel bog, så de ligner et stearinlys. Kortet kan tilpasses, så det passer med det beløb man ønsker at gi. Der kan tilføjes flere lys eller som min datter sagde – “Når det er til en konfirmation skal det nok være 500-kr-sedler”. Og ja det kan da godt være hun har ret. Men ideen er meget flexibel på det område.

IMG_1384

 

 

 

 

 

 

Kortet her er lavet som et konfirmationskort i kraft af teksten “På vej ind i de voksnes verden … “. Men det kan også sagtens bruges til et fødselsdagskort.

Baggrunden har jeg embosset med en embossingfolder. Jeg har valgt en med tal her, men der findes embossingfolders i alverdens afskygninger, så det er bare at vælge det, som humøret ønsker. De farver jeg har valgt til kortet er faktisk ikke helt tilfældige. Jeg har valgt at bruge orange/brune farver fordi de farver går godt med farven på pengesedlerne. Hvis jeg valgte 200-kr-sedler ville jeg have valgt grønne nuancer og måske en mere gul flamme på lyset. Men det kan man selvfølgelig frit vælge.

Her lidt tættere på lysene. Jeg har lavet dem med noget papir fra en gammel bog, men lysene kan også laves med mønsterpapir.

IMG_1388

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tak fordi du kiggede med.

– KarinaHadsten

 

One thought on “TEMA – Pengegaver til konfirmanden: Pengegaver til konfirmanden – Kort med indbygget pengegave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.