Tema – Watercolor/vandfarve: Gelatos og stencils

Jeg er helt vild med den effekt det giver når man bruger stencils sammen med gelatos. Til de to kort her har jeg først påført gesso på karton for at lave en god basis til at arbejde med våd maling på. Herefter har jeg påførte gelatos i 3 forskellige farver, har sprayet med vand og efterfølgende arbejdet vand og gelatos sammen med en finger. Det er noget herligt griseri at sidde og lege med 🙂 Når det er næsten tørt placerer jeg en stencil ovenpå, tager en vådserviet og arbejder forsigtigt rundt på den for at fjerne farve fra kortet igen.

IMG_1628

I kort nummer to er der faktisk et antal lag. Jeg har startet med at stemple med et baggrundsstempel i højre side med brunt. Herefter er gelatos påført som beskrevet ovenfor og farvet er fjernet gennem en stencil med harlekintern. Da det hele var tørret tog jeg beaded gel og påførte et par steder på kortet. Når du påfører det er det hvidt men det tørrer klart op og så har du kun en svag glimmereffekt fra de små perler.

IMG_1600

Tak fordi du kiggede med,

Gitte O – aka Godtesen