Pyntet smykke-æske

Min datter skal til konfirmation hos en af sine veninder, og når nu gavebudgettet ikke er så stort, måtte indpakningen gerne se ud af lidt mere end “blot” et kort. Løsningen blev, at jeg pyntede en lille træ-æske, jeg havde liggende i gemmerne – på den måde ser en 50’er ud af lidt mere, når den bliver afleveret, og æsken kan bruges til smykker eller lign bagefter.

IMG_5196

Æsken var en helt almindelig træ-æske, så jeg startede med at grunde den med gesso. Jeg havde i tankerne, at den skulle have krakeleringer ved hjælp af et krakelerings medium, så jeg startede med at male hele æsken blå. Det bliver den farve, man kan se under krakeleringerne. Da den var tør, malede jeg hele æsken med Crackle Medium fra Plaid. Det er en olie-lignende væske, man smøre mellem to lag akrylmaling, så det øverste lag krakelerer, når det tørre op. Efter mit krakelerings medium var tørt, fik hele æsken en omgang hvid akrylmaling. Man skal ikke tvære for meget rundt i malingen eller male flere gange samme sted, så “forstyrre” man processen. Bare fordel det øverste lag maling og vent på at de skønneste krakeleringer dukker op.

IMG_5193

Efter den hvide maling var tør, sværtede jeg alle kanterne med distress ink ved hjælpe af mit mini blending tool. Først farven Gathered Twigs og derefter meget forsigtigt med Ground Espresso. For at forsegle det hele, gav jeg æsken en omgang Ultra Matte Varnish fra DecoArt. Det er en lak, der tørre helt mat op – ja, faktisk havde jeg nogen gange lidt svært ved at se, hvor jeg var kommet til, da den virkelig er helt mat og uden nogen form for glans. Hængslerne på æske var meget “guldfarvede”, så dem tonede jeg lidt ned ved at duppe dem med Alcohol Ink i farverne Rust og Espresso. Desuden har æsken fået en streg Stickles rundt kanten i farven Cinnamon.

 

IMG_5190

IMG_5192

Jeg fandt ud af, jeg gerne ville have lidt mere struktur i hjørnerne. Det måtte gerne ligne “gammeldags træskærer arbejde”, så løsningen måtte være modeling paste. Dog havde jeg ingen stencil med svirvler, så jeg lavede en engangs stencil i papir vha den ene die i Tim Holtz Mixed Media #2 sættet. En anden gang vil jeg dog gøre dette, inden jeg maler emnet, da jeg nu måtte give den tørre modeling paste samme omgang med blå maling, Crackle Medium og hvid maling – det ville unægtelig have været nemmere at gøre i første omgang. I det nederste hjørne har jeg limet tre perler fast.

IMG_5191

..og øverste hjørne har fået en hjemmelavet blomst lavet af crepepapir med en perle i midten og stickles i farven Copper. Min datter er meget glad for resultatet og glæder sig til at give det væk.

Hav en god dag 🙂

One thought on “Pyntet smykke-æske

  1. Hold nu op hvor er den blevet flot Tina, så det kan jeg så sandelig godt forstå, at hun glæder sig til. Kanon flot resultat og perfekt til sådan en ung dame her. Og selv sådan en gammel en som mig ville da bare elske at få sådan en i gave, det er helt sikkert
    Super smukt arbejde, rigtig godt gået.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.