Konfirmations-bestillingskort tennisbold

Jeg har været så heldig at få nogle forespørgsler på konfirmationskort. Jeg synes altid det er spændende at få bestillinger på specifikke opgaver, selv om det nogle gange kan være mere udfordrende end andre.

En af bestillingerne lød på et kort til en dreng, der er fuldstændig vild med tennis, så det måtte gerne kunne ses af kortet. Jeg måtte derfor i tænkeboks og forsøgte at lave en tennisbold som base for kortet.

Basen er lavet af to cirkler i hvidt karton, som er limet sammen foroven. Ovenpå er sat 3 gule stykker karton, så kortet får de “streger” der er karakteristiske for en tennisbold.

De gule stykker har fået en syning i kanten og stykkerne er sat på den hvide cirkel med “powertape”. Jeg er rigtig glad for dette dobbeltklæbende tape når jeg skal have noget med niveau til at sidde godt sammen – og syningerne gør at almindelig lim eller tape kan være svært at bruge.

image

 

image

image

 

Da kortet jo er til en dreng, er pynten holdt meget enkelt med et banner med navn og dato, et udskåret “konfirmation” og lidt træstjerner.

Jeg er helt vild med den die, der laver den dobbelte konfirmationstekst, jeg synes det giver en utrolig flot effekt med de to lag. Heldigvis fås der flere tekster i samme stil 🙂

image

9 thoughts on “Konfirmations-bestillingskort tennisbold

  1. Super flot kort, det giver en fed effekt med de syninger. Hvilken die er brugt til navn og dato?

  2. Super flot kort, det giver en fed effekt med de syninger. Hvilken die er brugt til navn og dato?

  3. Det er virkelig flot og personligt. Og så har du syet i hånden – fantastisk.

    1. Tak 🙂
      Jeg har ledt i web-shoppen men kan ikke lige finde links.
      Jeg hører Gitte og vender tilbage.

  4. Det er virkelig flot og personligt. Og så har du syet i hånden – fantastisk.

    1. Tak 🙂
      Jeg har ledt i web-shoppen men kan ikke lige finde links.
      Jeg hører Gitte og vender tilbage.

    2. Tak – det tager lidt ekstra tid at sy i hånden, men effekten er det hele værd.

Comments are closed.