TEMA – Afmaskning: Sværtede landskaber – med trin-for-trin vejledning

Med maskingpapir og Distress Ink sværterne kan man lave de skønneste landskaber.
Her får du en vejledning i hvordan det kan gøres.

landskab1

Hvis du ikke har maskingpapir, så kan almindelig kopipapir el. karton også sagtens bruges. Så skal du bare lige sørge for at holde godt fast på det, så det ikke rykker sig  –  eller du kan bruge lidt flytbar tape under.
Jeg har brugt almindelig hvidt, mat karton som base og så har jeg brugt Distress Inks i forskellige farver sammen med Ink Tools.

Teknikken er egentlig ikke svær. Udfordringen består i at vænne sig til at ‘tænke baglæns’, når man laver de forskellige lag, så det kommer til at se naturligt ud.

landskaber01

Jeg startede med at sværte lidt svagt gråblåt (Weathered Wood), som skal ende med at være månens farve.

landskaber02

Herefter stansede jeg en cirkel ud i masking papiret og satte den på kartonen, hvorefter jeg sværtede med to forskellige nuancer til himlen, hhv. Dusty Concord og Chipped Sapphire.

landskaber03

landskaber04

Herefter skulle jeg i gang med at lave det grøn-brune landskab, og til det rev jeg et stykke masking papir, for at få en lidt tilfældig kant.

landskaber05

 

Først sværtede jeg den øvre del af landskabet, hvor jeg forsøgte at få det lidt mørkere opefter og lidt svagere nedefter, så det på den måde bliver lidt lettere at se farven, når næste lag skal på.

landskaber06

 

Herefter rykkede jeg papiret nedad – og mod venstre, så jeg kunne få en lidt anderledes græskant (det kommer til at se lidt unaturligt ud, hvis man laver næste lag præcis mage til det første).

landskaber07

Jeg bruge hhv. farverne Peeled Paint og Vintage Photo, som, jeg sørgede for at blende godt sammen, men stadig så der bliver lidt spil i begge nuancer.

landskaber08

landskaber09

 

Nu var det tid til at få stemplet nogle sorte træ-silhouetter i forgrunden.
Der findes rigtig mange søde silhouet-stempler på markedet i øjeblikket, bl.a. fra Lavinia Stamps og fra Impression Obsession, og de er rigtig velegnede at bruge til denne teknik.

landskaber10

Jeg har brugt sort Archival Ink til at stemple med.
Nu mangler motivet bare at blive skåret til og sat på kort karton, for at det er færdigt.

landskaber11

Jeg vil lige hurtigt vise en lidt anden variation af et sværtet landskab, hvor jeg brugte nogle lidt andre farver, og hvor jeg forsøgte at lave lidt striber i den mørke nattehimmel og et lidt mere bakket landskab.
Men ellers er teknikken den samme.

landskaber12

 

landskaber13

 

landskaber14

landskaber15

landskaber16

 

Og her er så det endelige resultat af det andet kort, når det er skåret til og sat på en sort kartonbase.
Kvikke læsere vil jo nok bemærke, at striberne i himlen nok aldrig ville kunne komme til at lægge sig BAG ved månen . . . men der skal vel også være plads til lidt kunstnerisk frihed indimellem.

landskab2

Jeg håber, at jeg har kunnet inspirere dig til selv at gå i gang med at lave dine egne sværtede landskaber. Det er slet ikke så svært, så snart man har lært fidusen med at ‘tænke baglæns’, når man bygger motivet op.

 

– Gitte

 

[bloginn id=”0.1463408121355″]

4 thoughts on “TEMA – Afmaskning: Sværtede landskaber – med trin-for-trin vejledning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.