TEMA – Kort der kan noget: Jul hele året – pop-up for begyndere

Det er atter blevet d. 24. i måneden og det er blevet tid til månedens julekort.
Og det skal selvfølgelig være et kort “der kan noget”, nu hvor vi kører tema om emnet.

popup-jul-02

Jeg har valgt at lave mit julekort som et pop-up kort, som kan laves på en rigtig nem måde uden brug af fancy udstyr.

Jeg har taget udgangspunkt i et stykke hvidt kort-karton i str. 14×28 cm.
Herefter har jeg taget det grønne mønsterpapir og skåret det i 13,5×27,5 cm.

popup-jul-10

Det farvede karton foldes og herefter måler du ind til midten af folden.
Derudover har jeg sat to andre mærker, ca. 3 cm til hver side.

popup-jul-07

 

Så klipper jeg nogle indhak – stadig fra den foldede side (som er den, der skal blive midten af kortet).
Det midterste er ca. 1½ cm og de to andre er ca. 2½ cm.
Tapperne bukkes lidt frem og tilbage, så de får en helt skarp fold.

popup-jul-08

Så kan de nemlig nemt lige vippes ud og på plads, når kortet åbnes.
Dette er selve pop-up basen  –  nu skal kortet bare dekoreres.

popup-jul-09

Og så er det bare at skære eller klippe en masse juletræer (eller hvilken figur man nu vil have i sit kort).
Jeg har brugt den søde die fra Rayher, der hedder Fir Trees.

popup-jul-06

Jeg har klæbet juletræerne på pop-up hakkerne (husk at figurerne ikke må være større end at de ikke stikke ud, når kortet lukkes.
Jeg har også limet et par ekstra juletræer på bagved.
På den måde ender det med at blive en hel lille skov af juletræer, der foldes sig ud når kortet åbnes.

popup-jul-03

 

popup-jul-04

 

popup-jul-02

 

Inden i kortet har jeg sat et hvidt skrivefelt dekoreret med et lille udskåret juletræ.

popup-jul-05

Og forsiden er pyntet med baggrundspapir og juletræer i modsatte farver af hvad der er indeni.

Teksten er stemplet på en lille udskæring lavet med en Spellbinders die.

popup-jul-01

 

2 thoughts on “TEMA – Kort der kan noget: Jul hele året – pop-up for begyndere

  1. Hvor er det bare fint, og juletræet på skrivefeltet understreger lige, at det er gennemført.
    I øvrigt en rigtig sød die med træet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.