Præsentation af nyt Design Team medlem – Pia

Det er med stor glæde jeg i dag kan afsløre, at design team’et har fået et nyt medlem, nemlig Pia Krogh Larsen, som rigtig mange af jer sikkert allerede kender fra den kreative verden, hvor hun er et kendt ansigt i mange sammenhænge, bl.a. på forskellige design teams, som en del af holdet bag The Paper Crafting og sidst men ikke mindst på hendes egen populære blog og YouTube-kanal.

IMG_0460 (2)

Jeg lader Pia beskrive sig selv med egne ord:

“Hej,

Jeg hedder Pia Larsen og bor i Fredensborg sammen med mand og hund, nord for København i Danmark. Til hverdag arbejder jeg fuld tid som finansiel manager for en dansk virksomhed, som designer & producerer gavepapir, gaveæsker og alt dertilhørende. Mit arbejde kan være lidt hektisk indimellem, hvorfor jeg elsker at stresse af med min papir hobby.

Min rejse indenfor denne papirverden begyndte i 2006. Jeg startede med at lave LO’s og nød det til fulde i nogle år. I Julen 2011 blev min begejstring for at lave kort dog antændt. Inden jeg havde set mig om, havde jeg tilmeldt mig et online kort-kursus og så gik det bare super stærkt. Hurtigt blev jeg 100% bidt af at lave kort. En sjælden gang hænder det dog, at jeg laver lidt andre projekter såsom gaveæsker. Jeg elsker at prøve nye teknikker og genoplive gamle teknikker igen. For mig handler det ikke kun om papir og karton. Det handler rigtig meget om stemplerne, dies, stencils, de forskellige mediums og hvordan jeg kan bringe liv i dem via teknikker og kombinationer. Min stil er Clean & Simple. Min stil kan variere fra 100% CAS til en med lidt mere fyld på. Som det hører sig til CAS stilen, er der ikke så mange lag og som regel meget ”luft” (white-space). I mit hobbyrum har jeg alt, alt for mange sværter, stempler og dies, men det skaber en lækker oase, hvor kreativiteten kan flyde frit.”

Du kan finde Pia her:

Blog: Pia’s Creative World http://piascreativeworld.blogspot.dk/

Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCFR0g4qSASKvucD4_x2J8ag/feed

Facebook: https://www.facebook.com/PiaKroghLarsen

Pinterest: https://www.pinterest.com/pepsi06/

 

Herunder kan du se en række projekter, som er kendetegnende for Pia.

IMG_2882

IMG_3133

IMG_3158

IMG_3270

IMG_3457

 


Jeg byder Pia hjerteligt velkommen som en del af Hobbyboden’s team – og glæder mig utroligt meget til det fremtidige samarbejde.

– Gitte

 

2 thoughts on “Præsentation af nyt Design Team medlem – Pia

  1. Sikke en god nyhed 🙂 og så på World Card Making Day…… meget passende 😉
    Glæder mig til at følge dig Pia også her hos Hobbyboden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.