TEMA – Efterårsfarver: med Distress Ink og stansejern

Skrevet af: Gitte Ottosen

Jeg indrømmer blankt; jeg er forelsket! Dog ikke på den måde du måske tænker – jeg er i den grad forelsket i Gittes nye tekst stempler af eget design. På dagens kort fik jeg for første gang mulighed for at bruge et af dem, og jeg er solgt! De er knivskarpe i trykket og teksterne er mega anvendelige.

godtesen-efteraar


Nå men til kortet. For nyligt var jeg igang med en større oprydning i mit hobbyværelse, og faldt i den forbindelse over mine gamle stansejern med trænsilhouetter. Jeg tror faktisk aldrig jeg har brugt dem som træer – de har altid været klippet op til grene i blomsterdekorationer. Men det slog mig det måske kunne blive et sjovt og enkelt efterårskort.
Jeg skar et stykke akvarel papir ud så det passede til et a6 kort (minus 2/8″ på hver led). Derefter rev jeg et stykke restkarton så jeg kunne lave silhouet af et landskab, og så var det ellers bare igang med tre farver orange distress ink og en helt mørk brun til jord.
Træerne er monteret med 3D puder for at få lidt liv i dem, og det samme er teksten. Både tekst og akvarelpapir har fået en matte af orange karton, og den har også luge fået en tyr med applikator og orange distress ink.

Et meget enkelt kort, men dejligt efterårsagtigt.

Tak fordi du kiggede med
Gitte – aka Godtesen

One thought on “TEMA – Efterårsfarver: med Distress Ink og stansejern

Comments are closed.