Som jeg skrev om i går, har messen nu haft sin sidste åbningsdag, producenterne har pakket inventar, displays, varer og projekter sammen i deres lastbiler og er igen spredt for alle vinde over hele USA, ja over hele verden – for der var jo udstillere fra både nær og fjern.
Så godt nok er det slut for denne gang – meeeen . . . . . I skal da lige have et lille sneak peek af nogle af de mange ting, som jeg har bestilt hjem og som vil komme i butikken/webshoppen i de kommende måneder.
Jeg har jo desværre hverken ubegrænset lagerplads eller kassekredit, så jeg har forsøgt at udvælge nogle af de ting, som jeg selv fandt allerfedest – og så håber jeg bare at nogle af jer andre synes det samme 😉
Fra Lawn Fawn kommer der som sædvanlig masser af stempler og dies, samt de nye papirpakker og de nye kartonfarver.
Mine egne favoritter er denne gang katte-stemplerne og så det smarte die-sæt til at lave et pop-op-æske kort.
Hobby Holster er en smart opbevaringsløsning til f.eks. Varmepistolen eller andet værktøj, som man ikke lige kan lægge fra sig hvor som helst. De kommer hjem i 3-4 forskellige farver.
Ranger havde selvfølgelig massevis af lækkerier med på messen.
Jeg glæder mig selv rigtig meget til Scribble Sticks’ene fra Dina Wakley og Texture Paste i Crackle-udgave.
Jeg tror mange vil synes at mini-udgaverne af Archival Ink er en god idé, og så kommer der en metal opbevaringsæske til Distress Crayons.
Når man siger Ranger, så kommer man jo heller ikke uden om de nye Distress Oxide Ink Pads, som jeg jo var så heldig at få lov at lege med på et af kurserne.
De er i førte omgang kommet på markedet i 12 forskellige farver, og der kommer selfølgelig også re-inkers i flaske til opfyldning.
Et nyt mærke i Hobbyboden bliver Concord & 9th, som laver stempler og dies i nogle virkelig lækre designs. Jeg har prøvet at plukke lidt forskelligt ud fra deres katalog her i første omgang.
Prima har denne gang helt overgået sig selv og lavet nogle fantastisk flotte papirserier. Jeg har valgt at tage tre af serierne hjem som hhv. 12×12″ og 6×6″ blokke samt lidt tilbehør.
Fra Prima kommer også Stone Effect Paste sæt og lidt forskellige minialbums fra Frank Garcia i meget kraftig karton, som du selv skal dekorere.
Prøv lige at se her, hvordan Frank havde dekoreret nogle albums de have stående på standen:
My Sweet Petunia har lavet et smart sæt bestående af forskellige vinkler i akrylplast, så du nu kan udnytte din Misti endnu bedre.
Alt dette var selvfølgelig bare en lillebitte del af alt det, der kommer hjem – men nu ved du lidt om hvad der er i vente!
Det ser fantastisk spændende ud. Bliver nok nødt til at lave en tur til butikken, selvom jeg bor på Sjælland.
scrappeknus og tak for al info undervejs
Inge K
Spændende sager 🙂
Spændende
Hobby Holster lyder spændende, og hepper på en sort udgave. Er så ked af at meget af opbevaringsmulighederne og i det hele taget også værktøj og maskiner så tit er pink og piget.
Er spændt på at se og høre mere om Hobby Holster
Ser rigtig spændende ud – både med de ting fra Ranger og den nye distress ink. Men bestemt også nogle af de andre ting. Glæder mig til at se dem, deltager du på nogle af de scrapevents der er i jylland ( ud over Fredericia… så kan man jo se dem der hvis der var…:-)
Uanset glæder jeg mig til at se dem på din webbutik.
Det blir bare super spændende at se de forskellige ting, når dee begynder at dukke op.
Det ser spændende ud, må vist hellere spare lidt sammen, selv im jeg ikke skulle købe nyt i år, kun det nødvendige ?
Fedt med Concord & 9th ??
Glæder mig til at se noget af alt det nye!