Nytårsudfordring – Året der gik og året der kommer: Else Slipsager

Gitte har givet os alle i design teamet  den udfordring at kigge tilbage på 2016 og frem imod 2017. Det er faktisk meget sund på alle måder at evaluere bagud og planlægge fremad, også når det gælder ens kreativitet.

Mine bedste kreationer i 2016:

Jeg har lavet mange forskellige ting 2016 men hvis jeg skal vælge er nedenstående de ting jeg er mest stolt over:

Den første på listen (som er i vilkårlig rækkefølge) er en værtindegave med til og fra kort. Den var super hyggelig at lave og min veninde blev meget glad for den.

Det næste kort er også et julekort. Selv om  det er et lift så er jeg super glad for udtrykket og sammenspillet mellem farverne og pynten. Og jeg har lært meget af at lave det.

Det næste kort er et kort der åbner op til en overraskelse. Der er ingen tvivl om at jeg elskede Gittes udfordring med “kort som kan noget”. Jeg sidder ofte på pinterest og tænker at det må jeg prøve. Og i denne udfordring fik jeg rigtig prøvet kræfter med mange forskellige kort der kan noget. Og ofte tænkte jeg på forhånd at det så svært ud. Men det var det ikke, så det er bare med at hoppe ud i udfordringen.

og dette kort er nok den jeg er mest glad for. Både farverne og også udtrykket i kortet er lige mig.

Det næste er et konfirmationskort. Jeg er vild med farve kombinationen på kortet – lige mig. Og så har jeg brugt mange teknikker på dette kort.

Det sidste projekt er et layout. Jeg tror kun jeg har lavet 3 layout i 2016. Og dette er jeg selv ret vild med. Først af alt er jeg vild med billedet men de som kender mig godt ved jo også, at jeg er vild med papir med træ planker. Og så er farverne jo også her lige mig. Jeg er rigtig tilfreds med clusteren  på layoutet hvor jeg har brugt et stykke driv tømmer jeg fandt på stranden.

Årets bedste minder

I 2016 blev jeg medlem af Hobbyboden’s design team. Det er et fantastisk dygtigt team som Gitte har samlet og det er en stor ære at være med. Jeg bliver både vældig inspireret og får prøvet mange forskellige teknikker i vores udfordringer på bloggen. Desuden giver det også mulighed for at møde mange søde scrappere og lære fra sig, ex til Kreativ Fritid i Fredericia.  Jeg glæder mig allerede til de udfordringer som måtte komme i 2017.

En anden ting som jeg vil huske 2016 for, er at jeg har opdater pop up kort. Jeg ved godt at de har været fremme længe, men for mig er det altså en ny ting. Det jeg elsker er hvordan det åbner sig op og overrasker modtageren med fylde og mange detaljer. Alle bliver vældig imponeret og det er et kort som ser rigtig godt ud på et gavebord. Og så er det faktisk ikke særlig svært at lave. Det har dog krævet lidt ekstra investering i dies, men det er jo kun bonus… ikke?!

Og så er 2016 for mig også det år hvor jeg for alvor er blevet bidt af voks, model paste og masker. Det er fantastisk sjovt at lege med  og mulighederne er så mange. Om det er almindelig model paste, glitterpaste eller Inka gold giver vidt forskellige udtryk.  Og når vi taler om glitter paste så har 2016 nok også været et glitter år for mig. Noget Jeg aldrig havde tænkt ville være mig, men jeg er kommet til at elske det.

Forventninger til 2017

Hvad er så mine forventninger til 2017.

En af de ting jeg har savnet at lave mere af i 2016 er at lave noget med billeder, layouts og mini albums. Det skal der laves noget mere af for jeg elsker jo processen og det er så dejligt et minde at have fra en begivenhed eller situation.
Og så har jeg endelig fået købt en Envelope punch Board, noget jeg længe har ønsket mig. Så nu skal der rigtig leges og prøves af. Har allerede planer om at lave noget til de mange konfirmationer der kommer i foråret. Jeg selv har 4 nevøer/niecer som skal konfirmeres og da penge jo står øverst på de fleste konfirmander ønskeseddel må jeg i gang.

Ud over det så glæder jeg mig til de kommende scrap events, at mødes med skønne dygtige scrappere og at blive jnspireret af af udfordringer. Jeg er sikker på 2017 bliver et fantastisk scrap år.

Else