Creativation: Kursus med Dina Wakley – designer for Ranger

Fredag på Creativation var Gitte O og jeg på et kursus med fantastiske Dina Wakley, som er designer for Ranger. Hun holdt et kursus med titlen “Putting the ME in Mixed Media”. Det var et af de bedste kurser vi havde på messen.

Ud over at vi lavede noget virkelig lækkert art journalling, så var Dina Wakley også bare en helt fantastisk person. Hun var virkelig sjov hele vejen igennem – og så er det helt sikkert, at der var nogle, som kendte hende i forvejen og kendte svarene når der blev stillet spørgsmål. Fx “How many flowers do we stamp” ….. “YES”. Der var ikke mange regler ved Dina og alligevel fik vi lavet nogle sider, som på mange måder var ens.

Her er Dinas egen side i hendes art journal, som lå til grund for kurset. Vi fik ikke helt de samme farver, at gøre med pga. en fejl, men principperne er jo de samme.

Vi blandede selv nogle pastelfarver ved at blande hvid i nogle klare farver. Her er der gjort klar til det.

Herunder er den side jeg selv fik lavet.

Og for at se hvor ens og alligevel forskellige siderne blev med de samme materialer får I her også lige et billede af Gittes side.

Vi lånte et mega lækkert stempelsæt med blomster og stemplede dels på noget lækkert water color paper og dels på noget tissue paper, der mest af alt minder om silkepapir. Blomsterne på water color papiret farvelagde vi inden vi klippede dem ud. Teknikken til at farvelægge var sådan med meget let hånd, så blomsterne kun er delvist farvede og har nogle hvide områder. Det giver bare en lækker effekt selvom det kan virke lidt sjusket.

I albummet startede vi med at lave baggrund på en dobbeltside ved at lave områder med lyseblå og lyserød, som var godt blandet op i vand, så det blev en meget let baggrundsfarve. Herefter lavede vi lidt variation i baggrunden med en stencil og noget hvid maling. Det gav nogle meget svare aftegninger på den i forvejen lyse baggrund, men var ret lækkert alligevel.

Så var det tid til at montere blomsterne, som vi havde klippet ud. Først limede vi blomsterne, som var stemplet på silkepapir på baggrunden i den nederste del af siderne. Da de var monteret blev de også malet efter samme princip, som da vi malede de andre blomster. Vi malede også den del  af siden, som lå under blomsterne i en mørk blå farve inden vi monterede blomsterne på water color papiret ovenpå de andre blomster med 3D puder, så der blev skabt en dekoration med dybde.

Til sidst lavede vi lidt mere stencilarbejde og lavede nogle cirkler med maling ved at bruge et låg, som cirkel-stempel. Og monterede teksten, som vi havde klippet i strimler.

Ih altså – jeg har lavet min første art journalling side, og jeg er rigtig glad 🙂

KarinaHadsten

4 thoughts on “Creativation: Kursus med Dina Wakley – designer for Ranger

  1. Super flot det I har lavet, og lækre forårsfarver 😀
    Tak for beskrivelsen af hvad og hvordan, jeg snupper lige en af ideerne 😀

    1. Tak tak. Og du skal være så velkommen til at snuppe løs af ideerne. Håber du viser, hvad du får ud af det 🙂

  2. Glæder mig til at se flere art journaling sider fra dig. Fir det er du også super dygtig til. SÅ lækkert.

    1. Tusind tak Hanne. Men her var det jo under kyndig vejledning, så det er lidt angstprovokerende at skulle fortsætte på egne ben. Men jeg tager udfordringen op og kaster mig ud i det 🙂

Skriv et svar til Karina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.