Brug bogstav dies på en anden måde

Jeg er for øjeblikket i gang med et kursus hos onlinecardclases.com, og må sige at jeg får prøvet at bruge mine dies på en anden måde.

Den teknik jeg vil vise i dag hedder på engelsk “partial diecutting”, måske på dansk delvis udskæring 🙂

Først resultatet:

Umiddelbart ser det måske ud til at jeg bare har limet de lilla bogstaver på, men så simpelt er det desværre ikke 🙂

Klip kortbasen så den kan foldes i tre, jeg tog 15x30cm.

Placer bogstaverne på kortet og sæt dem fast med washi tape. Bogstaverne her er fra Memory box, de har en rigtig god størrelse, og er nemme at sætte pænt op pga “fødderne” de har.

Når du nu skal have det gennem din bigshot så skal øverste plade ikke dække det nederste af bogstaverne. Men vær opmærksom på at de fleste plader buer til sidst, så du kan ligge den tættere på end du tror.

Det sværeste synes jeg faktisk er at få afkortet den anden ende af kortet så kortet ligger fladt. Uanset hvor meget jeg måler så ender jeg med at sidde og skære små bitte bidder af til sidst indtil det passer.

Det var det 🙂 nu skal du bare pynte dit kort. Jeg valgte at montere et lag lilla bogstaver på for at få teksten til at træde mere frem, men det er ikke obligatorisk 😉 stemplet er et af Gittes egne. Baggrunden med blomsterne er lavet med maskine teknik så jeg kunne snige lidt grønne blade ind under blomsterne.

Du skulle gerne ende med et kort som her;

Jeg har forsøgt at lave en lille video så du kan se hvordan kortet åbner, håber det giver lidt forklaring.

https://scrapworld.dk/wp-content/uploads/2020/06/img_3256.mov

Tak fordi du kiggede med 🙂

Gitte O

8 thoughts on “Brug bogstav dies på en anden måde

  1. Flot kort og fed effekt, men det lyder meget besværligt. Jeg har vist ikke tålmodigheden til det ?

  2. Tak for at vise.
    Især at få det til at passe perfekt med den anden flap er jo præcisionsarbejde så det batter – men fed effekt.. 🙂

Skriv et svar til Julie Andersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.