Hvad en “matte” kan gøre

I scrapbookingverdenen bruger man farvede “matter” rigtig meget f.eks. for at fremhæve enkelte farver i et fotos eller for at give noget kontrast til et ensfarvet motiv.

Men i kortverdenen kan man også med fordel udnytte de muligheder en matte giver.

Og hvad er en “matte” så?
Jo, det er et stykke karton (ensfarvet eller mønstret), som skæres lidt større end det motiv det skal lægges bag.
På den måde kommer der en lille kant hele vejen rundt – altså nærmest som en slags ramme.

Og det er så i valget af farve(r) at det begynder at blive sjovt, fordi man så kan gøre en forskel.

Her har jeg lavet nogle eksempler på kort, hvor jeg har brugt forskellige matter, så man kan se forskellen.

På de to kort herover, har jeg stemplet fuldstændig det samme motiv på begge stykker hvidt karton.
Men på det til venstre har jeg valgt at bruge den grønne sommerfugl som udgangspunkt for valg af kartonfarve, og på kortet til højre har jeg valgt at bruge den mørke turkise sommerfugl som farve til kartonen.

Og allerede nu kan du måske fornemme den forskel det kan give, om man på den måde trækker / fremhæver den ene eller den anden farve.

Kartonen er skåret 1 cm større end det hvide ark med motiverne, så det betyder at der stikker ½ cm ud hele vejen rundt som indramning.

Jeg har pyntet med lidt Enamel Dots fra Waffle Flower i de samme farver.

På de næste to kort herunder har jeg igen stemplet samme motiv på begge stykker hvidt karton.
Og til begge har jeg skåret en matte af ensfarvet lysegrøn karton, som er 1 cm større en arket med de stemplede motiver.

MEN til kortet til venstre har jeg skåret et stykke SORT karton, som er en ½ cm mindre end det grønne ark (og dermed ½ cm større end arket med motivet).
På den måde får jeg lavet en dobbeltramme, og den sorte farve er virkelig god til at understrege de sorte dele af det stemplede motiv.

Næste gang du laver kort, så prøv at bruge en matte og se hvad det kan gøre for dit motiv  –  hvis du da ikke gør det i forvejen.
Du kan jo skære nogle ud i forskellige farver og størrelser. Og sæt dig så og prøv at pusle rundt med dem og se hvor forskellig effekt det kan have.

Stemplerne jeg har brugt til kortene, er Brilliant Butterflies fra MFT Stamps, og jeg har stemplet med Catherine Poolers Dye Inks.

 

10 thoughts on “Hvad en “matte” kan gøre

  1. Matte er et af de første ord, jeg lærte som ny scrapper (kort). Ny lærte jeg dobbelt-matte. Og sikke en forskel.

  2. Tittekanten som jeg kalder det, er for mig en af de absolutte vigtigste dele af et kort. Som du skriver så fint, så ændrer den hele kortet. Det giver dybde og et friskt udseende.
    Jeg bruger alle farver og øver mig i at bruge mønstrede også.
    Sort er nok den jeg bruger allermest, fordi det giver et ungt pust til kortet og det sørger for det ikke bliver et tone-i-tone farvet kort.
    Mega flotte kort forresten ?

  3. Ja en matte gør virkelig en stor forskel, og nok en af de første teknikker jeg lærte for en del år siden.

  4. Jeg tænker nok mest matte i forhold til layouts, men skal lige huske det på kort også, for det giver en flot effekt.

  5. Rigtig flotte kort ? den sorte matte gør virkelig meget, så det må prøves. Jeg deler kort hobby med min ældste datter (26 år) og vi “smider” jo om os med “smarte” ord. Min yngste datter (23 år) kan ikke følge med, det er først nu hun har fattet hvad dies, stempler og stencils er og det er jo de lette ord ?

  6. Det er ikke altid jeg synes en “matte” er det rigtige, men sandt at det gør en kæmpe forskel. Min favorit mellem disse lidt “skæve” sommerfugle er den blågrønne matte.

  7. Sikke et fantastiske indlæg – tusind tak for det! Jeg lærte heldigvis om mattens betydning, herunder farve, da Hanne engang lavede et layout og det blev så tydeligt, at farven flyttede fokus på billedet. Meget lærerigt.
    Derudover husker jeg også at Anja engang for år tilbage lavede et indlæg omkring sværte/ikke sværte – for der er ikke noget forkert i, om man bruger sværte eller ej, men pludselig blev det tydeligt at se, hvor forskelligt et udtryk, man får ud af det.

Skriv et svar til Berit Agerlyst Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.