TEMA – Blade: Inlayteknik brugt på blade

I det her indlæg har jeg lavet et par kort, hvor bladene måske ikke fylder så meget af at det er temaet “BLADE”, men til gengæld er det bladene på kortet, som er lavet med en speciel teknik – de er nemlig lavet med diecut inlay. I bund og grund betyder det at man skærer sin die ud flere gange og i forskellige farver og bruger omridset i den ene farve og lægger de små dimser, som normalt er affald fra en anden farve (evt. flere farver) ned i de tilhørende huller. Hmmm gad vide om det overhovedet gav mening. Ellers håber jeg billederne hjælper.

På det første af kortene har jeg skåret den super lækre gren af blade fra PinkFresh Studios. Jeg har skåret den i en mørkebrun, som jeg bruger som outline og så har jeg skåret den i en orange, hvor jeg bruger alle de løse blade, som jeg lægger ned i outlineudskæringen der hvor de passer ind.

Jeg pyntede kortet med nogle blomster fra Simple and Basic. De halvperler jeg havde til center i mine blomster synes jeg var lidt for små, så jeg brugte nogle små hulforstærkere, som jeg havde liggende skåret i tyndt kork. Hulforstærkerne er fra dette lækre tag-sæt fra simple and basic. Sættet laver i øvrigt de skønneste tags – det er ikke kun hullerne, der kan bruges 😉 Jeg har brugt det lille tag på det andet kort, som jeg viser herunder. Men her er det altså bare hullerne, der er brugt for at gøre centerdelen af blomsten lidt større. Teksten er i øvrigt fra dette sæt af Gittes egne stempler.

Her et lille nærbillede af bladene med inlay.

 

Det andet kort er meget anderledes, men teknikken med bladene er den samme. Her har jeg brugt dette sæt med lækre blade fra Concord and 9’th. Jeg prøvede med lidt forskellige kombinationer af outline, den solide udskæring og de små stykker (“affaldet”).

Herunder lidt forskellige kombinationer. Øverst de forskellige dele. Nederst til venstre er det solide blad med de små stykker lagt på. I midten er det det solide blad med samme farve outline ovenpå. Den effekt er jeg ret vild med. Til højre har vi også et solidt blad nederst og så en outline oven på – altså lidt lige som i midten, men her er de små orange stykker lagt i.

Et lidt tættere kig på bladene.

Jeg havde en ide om, at mine blade skulle bruges på et kort, som jeg har lavet med en circle layout die fra Marianne. Det hele passede godt sammen i dejlige efterårsfarver.

Men jeg kunne ikke helt få det til at fungere med alle bladene, så mit kort endte en del anderledes end planlagt og bladene fik ikke helt så stor en rolle, som planlagt. Jeg pyntede med lidt forskelligt i de forskellige felter på kortet. Det lille tag, som jeg nævnte ovenfor er med her. Blomster fra Simple and Basic igen. Og så denne gren fra Craft & you.

Og et lille nærbillede af bladet på kortet.

Tak fordi du kiggede med hvis du holdt ud helt hertil 🙂 Håber du fik lyst til at prøve inlay-teknikken.

KarinaHadsten

5 thoughts on “TEMA – Blade: Inlayteknik brugt på blade

Skriv et svar til Annette Andersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.