Den skønne æske fra Concord & 9th

På et af vinterens virtuelle events, skulle vi prøve at bruge den lækre æske die Mini Gift Box fra Concord & 9th på lidt forskellige måder.

Først og fremmest kan den bruges til at lave den fineste lille æske  –  lige til at gå til.
Æsken skæres ud i to forskellige dele, som foldes og samles.
Æsken har en lukkeflap  –  du kan lige ane flappen den lukker med under den orange ballon.

I eksemplerne her er der brugt et stempelsæt Yay for Birthdays til at dekorere æskerne med – ligeledes fra Concord & 9th.

Die-sættet med æsken indeholder flere andre virkelig lækre dies  –  bl.a. en til at lave en sløjfe med, som er brugt på den orange æske herunder.
Og den skønne udskårne For YOU er også en die, der er med i sættet. Og tag’et på den blå æske ovenfor er også med.

Jeg kan mærke på mig selv, at det her går hen og bliver et af mine egne yndlingssæt, fordi der er de ekstra meget anvendelige dele med.

Og så skal du da også lige se æsken i en lidt mere avanceret udgave.
Her er der nemlig skåret et ekstra omslag / forside til æsken, så der er plads til f.eks. at skrive en hilsen indeni.
Det er faktisk bare en ekstra bagside der er skåret, og hvor så flappen er skåret af bagefter.
Og så er den limet ind imellem lagene, da æsken blev limet sammen.

 

Indeni æsken gemmer sig nogle små kort og kuverter.

Kuverterne er lavet med den die, der hedder Mini Post Envelope.

Til die’en er der både die til selve kuverten OG til at skære en “liner” altså et ekstra stykke papir, som du kan dekorere det indvendige i kuverten med, som jeg har gjort herunder.

 

2 thoughts on “Den skønne æske fra Concord & 9th

Skriv et svar til Annette Andersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.