Forår med Gittes Eget Design sommerfugle og coverplates

Vi trænger til lidt forårsstemning ikke sandt! Jeg byder i dag på et par skønne forårskort med sommerfugle fra Gittes Eget Design. Min to kort er bygget op om det samme grund layout, men giver alligevel ganske forskellige udtryk.

På mit første kort har jeg brugt Gittes “Grene” Coverplate til baggrunden. Jeg har diecuttet coverplaten i 2 forskellige nuancer grønt karton og derefter lagt dem spejlvendt ovenpå hinanden. På denne måde skaber jeg en illusion af dybde på mit kort.

Center af mit kort er den store flotte sommerfugl fra Gittes Eget Design “Sommerfugle”. For at sommerfuglen ikke skal forsvinde i den grønne baggrund, har jeg placeret en cirkel af vellum bag den.

Teksten er lavet med Glimmer Hot Foil System og Spellbinders Hot Foil Plate “More Sentiments”.

 

På mit næste kort har jeg leget lidt med sommerfuglene fra Gittes Eget Design. Jeg har nemlig lagt de to forskellige sommerfugle ovenpå hinanden for at få en lidt mere fyldig sommerfugl.

Igen har jeg placeret sommerfugl og tekst i center af kortet. Denne gang har jeg dog brugt både en cirkel i vellum og en cirkel i guld karton. Jeg ønskede nemlig at give min sommerfugl en mere fast base på kortet.

Baggrunden er lavet med Gittes Eget Design “Blomster” Coverplaten. For at få blomsterne til at træde frem har jeg givet dem gylden dots i midten.

Teksten er heat embosset på sort karton med Ranger Super Fine Detail “White” Embossing Powder. Forinden har jeg sørget for at præparere mit sorte karton grundigt med mit Powder Tool for at fjerne statisk elektricitet og eventuelle fedt fingre. Dette er med til at sikre et knivskarpt resultat og undgå flyvske embossing kort alle mulige steder. Teksten er fra det lille fantastiske stempelsæt “Lillebitte”, som er et af mine go-to stempelsæt.

Kreative hilsner,

Pia

7 thoughts on “Forår med Gittes Eget Design sommerfugle og coverplates

  1. Begge kort er rigtigt flotte, men jeg er fuldstændig forelsket i kortet med de grønne nuancer og sommerfuglen i pink 😍 Hvor ér det bare lige mig!!❤❤

  2. Super flotte kort.
    Er godt nok en smart idé med at spejlvende den ene coverplate.
    Elsker sommerfuglene. De skal da vist på min ønskeseddel

    1. 1000 tak Louise 🙂
      Tricket med at spejlvende cover plates er ofte med til at skabe et helt nyt look og en nem måde at få mere ud af sine dies 😀

Skriv et svar til Tina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.