Sikke en tur…

Dagens blogindlæg er mest en rejseberetning. Messen er jo ikke startet endnu.

Onsdag var jo den store rejsedag for mig, og jeg ankom til hotellet i Columbus om aftenen – helt som planlagt – men desværre uden min kuffert.
For vejen hertil var ikke uden forhindringer.

Først var flyet fra Billund en halv time forsinket, men jeg havde heldigvis god tid i Paris.

Her blev vi så en time forsinket i afgangen mod Boston, da nogle kufferter skulle pilles ud af flyet igen, fordi nogle passagerer ikke var mødt op.
Og i den forbindelse har de formentlig fået lavet kludder i noget. Hvilket viste sig i næste lufthavn.

Vi indhentede lidt af forsinkelsen undervejs og ankom med en halv times forsinkelse til Boston Logan lufthavnen.

Turen gennem immigrationen gik glat og der var næsten ingen kø, og så skulle jeg bare lige hente min kuffert ved båndet, gå gennem tolden og så tjekke kufferten ind igen til den sidste flyvetur fra Boston til Columbus.
Der stod vi så – rigtig mange mennesker – ved kuffertbåndet og strakte hals efter kufferter, som bare aldrig dukkede op.
Tror vi var 30-40 passagerer, der ventede forgæves.

Nå, men det betød jo så, at jeg ikke havde nogen kuffert at fortolde og gen-ind-checke.
Så jeg strøg bare ud af terminalen, for at høre hvordan jeg skulle forholde mig, og jeg skulle så bare fortsætte til mit fly og så kunne jeg oprette en sag på kufferten, når jeg ankom til min slut-destination.

Nu var tiden så ovenikøbet også ved at løbe fra mig, så jeg måtte galoppere via fodgængerbroerne og videre til Terminal A, hvor der selvfølgelig var mega meget kø til Security.
Så først omkring 10-15 minutter før afgang nåede jeg frem til gaten, hvor medarbejderen stod med mikrofonen i hånden og skulle lige til at lave et udkald efter mig over højttaleren.
Pyha – det er ikke spændende at gå hele vejen ned gennem et fuldt fly og ned til pladsen på næstsidste række, mens folk sidder og skuler fordi de jo gerne vil afsted.

Jeg var både godt gennemsvedt og noget forpustet, da jeg endelig kunne sætte mig – og få minutter efter bakkede flyet ud fra gaten.
Men vi kom faktisk af afsted 5 minutter før det planlagte tidspunkt. Så jeg har da ikke forsinket den oprindelige plan.
Heldigvis fik jeg en supersød sidemand på turen, som var meget snakkesalig og som bor i Columbus. Så jeg faldt efterhånden ned igen, og sjælen fik også indhentet mig, sådan omtrent lige før vi drønede ud af startbanen.

Det blæste godt i Ohio, så vi fik en lidt urolig landing. Men ned kom vi da – og heldigvis i god behold.

I Columbus lufthavn fik jeg oprettet en sag på kufferten, og det viste sig at den stadig stod i Paris.
Men den meget søde dame i Delta-kontoret, lovede at den nok skulle blive ekspederet videre torsdag (og det blev den).
Og som et plaster på såret fik jeg udleveret en lille toilettaske med forskellige fornødenheder (kam, tandbørste,tandpasta, læbepomade, renseservietter, vatpinde, deodorant osv. ).

Her til aften ved 18.30-tiden blev jeg så endelig forenet med min orange kuffert og så kunne jeg få pakket ud. Nu har jeg i hvert fald rigeligt tøj, med alt det jeg købte i dag.


Torsdag har været en fridag for mig, og dagen skulle først og fremmest skulle bruges til at komme lidt ned i gear igen og få styr på det værste jetlag, så jeg kan være klar til showet.

Jeg startede dagen med et solidt morgenfoder på hotellet, og derefter tog jeg bussen ud i et megastort Shopping Mall 40 minutters kørsel væk.

Her fik jeg shoppet lidt nyt lækkert tøj, og jeg fandt også tid til at få ordnet fødder og negle på en Nail Salon.
Jeg eeeeelsker den slags selvforkælelse.

Jeg har indtil videre ikke mødt nogle kendte ansigter på hotellet, udover en designer, som jeg kan huske at jeg har set på de tidligere års messer, men jeg er også en dag tidligere på den end jeg plejer at være.

Til gengæld fik jeg sagt hej til pigerne fra Spellbinders, da jeg var ude i byen for at få lidt aftensmad. Så det begynder at snerpe derhenad.

Jeg har dog ikke helt fået pisket messe-forventnings-stemningen op endnu, men det skal nok komme – om ikke andet så fredag morgen (lokal tid), hvor jeg kan afhente mit badge (adgangskort).
Der plejer at være fuld af andre deltagere ved skrankerne / automaterne, og der er altid en god stemning, fordi vi jo er kommet til messen på grund af vores fælles interesse.

Fredag går det løs med de første kurser herovre.
Kl. 12 lokal tid står den på Encaustic maleri (voksmaleri) og kl. 14.30 er der et Sizzix kursus.

Jeg skal nok se om der bliver tid til at poste lydt stemningsbilleder undervejs. Jeg tagger dem med #HobbybodenPaaCreativation2023 (hvis jeg husker det).

 

/ Gitte

12 thoughts on “Sikke en tur…

  1. Rigtig god fornøjelse, spændende at se, om der er nyt encaustik ideer på kurset. Det er så sjov en hobby

  2. Det er da spændene,trods begyndervanskeligheder .
    Rigtig god fornøjelse.
    Vier så spændte på og høre nyt 😊

  3. Rigtig god fornøjelse. Sjovt at læse Håber din tur hjem igen bliver lidt mere rolig. Spændende med noget nyt. Venlig hilsen Lis W.

  4. Godt at sjælen er nået med!
    Mon det er den samme messe, Els fra ECD er med på? Hun er en sf mine personlige helte…
    God dag i Slaraffenland!

  5. Puha sikken en start , dejligt alt har flasket sig alligevel og du nu er klar til messen.

  6. Puha..sikke en start..Håber du får nogle gode dage.
    Encautisk art..er sjovt..

  7. Godt du er godt ankommet og forenet med din kuffert. Glæder mig til at læse mere fra dig. Rigtig god tur

  8. Håber du får en rigtig god messe og kurser.
    Skønt at du også har nået selvforkælelse så nu er du helt klar til en dejlig weekend.

    Jeg er da lidt misundelig på det Encaustic kursus – har lidt ‘glemt’ at bruge alt det jeg har liggende så måske det kan give mig lidt come-back-feeling bare at læse om det.

Skriv et svar til Pedersen Hanne Alice Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.