20 år med Hobbyboden – År 10 (2014)

Der var efterhånden kommet godt gang i både butikken i Odder og i webshoppen, som Claus styrede med hård hånd hjemme fra Samsø.

Travlheden med webshoppen gjorde så, at Claus efterhånden havde svæt ved at finde tiden til også at tage med ud på messerne, når der skulle stilles op.

På et tidspunkt havde Julie sagt, at jeg endelig måtte sige til, hvis jeg fik brug for hjælp på messerne, så nu tog jeg hende på ordet og spurgte, om hun havde lyst til at komme med til Scrap i Ejsing i første omgang og hjælpe til.

Her er et screendump af vores messenger-chat.

Og sådan blev det.
Julie hjalp til på Scrap i Det Jyske i Ejsing   –  og en hulens masse flere gange efterfølgende i mange år fremover  –  også i Roskilde, Middelfart og Fredericia.
Og vi har haft en fest hver eneste gang. Og en hel del grineflip, hver gang vi blev overtrætte (og det blev vi altid).

Julie var hurtig til at fange mine skøre udtryk, når vi gik og stillede op.
F.eks. hedder prismærkepistolen “ka-tjunk’eren” her hos os, for det er den lyd den siger når man bruger den.
Og når stativerne med varer lige skal trimmes undervejs, så “dimser” vi rundt med tingene.

Selvom jeg gennem alle årene også har fået kæmpestor hjælp fra pigerne i mit design team, når vi var på messe, så var det rart også at have en fast medarbejder, som kunne hjælpe med lidt af hvert. Så behøvede jeg ikke at drive rovdrift på dem, når de gerne selv ville hygge sig på messerne.

Til efterårets Convention pakkede jeg en masse lykkeposer og tog med over.
Dem solgte jeg for en 50’er og det hele gik direkte i den lyserøde spand herunder. Det var jo “Lyserød Lørdag”.
Jeg tror det blev til et par tusinde kroner, som jeg kunne aflevere til Støt Brysterne-indsamlingen på messen.

Jeg havde efterhånden fået smag efter at komme på messe ovre i “det der Amerika”.
Så jeg blesluttede mig for at tage afsted igen – og denne gang alene.

Det var med lidt kriller i maven, men det gik heldigvis superfint  –  og jeg var jo heller ikke den eneste dansker i Anaheim i de dage, for flere af de andre butikker var også afsted.

Her er det Rikke og Lisbeth fra Scrap-a-Mania jeg holder kaffemøde med.
Dem mødtes jeg med flere af årene fremover og vi havde sammen nogle fantastiske sightseeing-ture i Los Angeles og omegn udenfor messe-tid.

Ret kort tid inden jeg skulle afsted, var Helle Thorning-Schmidt på alle verdens aviser, fordi hun til et arrangement havde taget en “selfie” med Barack Obama og David Cameron.
Jamen godt så  –  så er det da sådan man gør, når man er dansker i udlandet.

Så jeg fik taget en del selfies med de forskellige stjerner på messen.

Først og fremmest Tim Holtz, som var med på lidt sjov.
Det var første gang det var lykkedes mig at få plads på et af de kurser han holdt derovre.
Nøj det var fedt.

I samme forbindelse blev mini-udgaverne af Distress Inks lanceret.

Og farverige Dyan Reaveley

Skønne Wendy Vecchi

Og til sidst søde Marie Jansson fra svenske Maja Design.

Udover at gå på stjernejagt, så var jeg som sædvanlig også på jagt efter nye og spændende produkter på messen.

Chickaniddy var et af de nye og spændende mærker som kom og gik.
Deres første serier, som udkom dette år, var skønne, men året efter var gassen gået lidt af ballonen og jeg har ikke set noget til dem siden.

Spellbinders havde opfundet et eddersmart værktøj til at fjerne fnulleret i dies med.
Tool-in-One hed den – og der var en rullebørste i den ene ende og en spids i den anden ende.
Jeg bruger stadig jævnligt min egen og den har fast plads i min værktøjs-tote.

Endnu en farverig dame var kommet på banen hos Ranger – nemlig Dina Wakley, som stadig er en af mine egne klare favoritter – både hvad angår stil, farver og ikke mindst personlighed.

Silhouette kom med noget materiale, som man kunne skære sine egne stempler af.
De blev lidt kluntede, men tanken var nu meget sjov.

Og sådan her ser man ud efter nogle dages messe, hvor man bare er blevet bombarderet af den ene indtryk efter det andet.

Det var i øvrigt også på den tur jeg oplevede mit livs første og indtil nu eneste jordskælv.
Jeg vågnede op om natten ved at sengen rokkede en smule frem og tilbge på en højst besynderlig måde. Det stoppede dog hurtigt igen.
Jeg noterede tidspunket ned på min telefon og så lagde jeg mig til at sove igen.
Om morgenen kunne jeg så se at der havde været et mindre Jordskælv lige nord for Los Angeles på præcis det tidspunkt.
Så fik jeg også den oplevelse med.

Tilbage i Danmark igen var det vinter og som butiksejer måtte jeg selv sørge for at skovle sne, så kunderne kunne komme sikkert det sidste stykke ind.
(jeg kan se at halstørklædet på billedet herunder faktisk er det jeg strikkede under stormvejret i gårsdagens blogindlæg).

Jeg havde på messen været på et superskønt Dylusions-kursus.
Og med udgangspunkt i det, lavede jeg et kursus i shoppen.
Der blev virkelig malet og grattet og sprayet og stemplet til den helt store guldmedalje.

Et andet populært kursus var med forskellige Tim Holtz teknikker, som lavede på forskellige tags.
Med brug af Distress produkterne på alle mulige forskellige måder.

Butikken på Rønhøjvej var opdelt i to lokaler – med en lille mellemgang imellem.
Hvis bare jeg havde haft 1 krone for hver gang en kunde gik igennem den mellemgang og samtidig sagde “Ja . . . det er jo ellers ikke papir jeg mangler . . ”  – så havde jeg være millionær i dag.
Derfor var det passende at sætte denne tekst på væggen over gennemgangen.

Nogle dage i butikken var efterhånden så travle, at det kneb med at nå det hele selv.
Jytte havde været en fast og flittig kunde siden åbningen på den første adresse, og da hun netop var på jagt efter et deltidsjob, så var sagen jo helt oplagt.
Så Jytte blev fastansat i Hobbyboden i sommeren det år.

Det var skønt at have en medarbejder, som man trygt kunne overlade tøjlerne til og som mestrede kundeekspeditionerne til UG.
Og når der ikke lige var kunder, kunne vi klare verdenssituationen over en kop kaffe.
Jeg nød virkelig at jeg havde en kollega i det daglige. Og det betød også at jeg indimellem kunne gå tidligere eller ovenikøbet holde fri om lørdagen.

Vi havde mange sjove oplevelser, som f.eks. den dag en kunde kom ind for at høre nærmere om en Silhouette Cameo maskine, som han skulle bruge til at lave vinyludskæringer til balloner med.
Han havde en hel sækfuld balloner med. De var fyldt med helium, så da han slap dem ud af posen fløj de op under loftet og blev hængende der i dagevis.

Jytte måtte også  pænt finde sig i mine skøre indfald, når jeg pludselig synes at vi skulle ommøblere i butikken.

I september kunne vi fejre Hobbybodens 9 års fødselsdag og det blev fejret med flødeboller og sodavand til alle de kunder der kiggede forbi.

På et tidspunkt var der opstået et fælles-nordisk Online-Magasin, der hed “The Paper Crafting”.
De lavede årlige afstemninger om forskellige ting inden for scrap- og papirverdenen.

Og i 2014 var alle vores fantastiske kunder så søde at stemme os helt til tops som “Læsernes Favoritbutik på Nettet”.
En kæmpe ære. Hold da op hvor var jeg glad og stolt. Det kan slet ikke beskrives.

Vi vandt også afstemningen i 2015 og i 2016, men året efter måtte jeg overlade titlen til søde og dygtige Anette fra HappyMade.

 

Årets højdepunkter

  • Messe i USA  –  inkl. kursus med Tim Holtz
  • Første faste deltidsmedarbejder i butikken – Jytte
    (og en løs medarbejder til messerne – Julie)
  • Læsernes favoritbutik 2014

De mest populære produkter og teknikker fra året

  • Farverig Art Journaling og Mixed Media med f.eks. Dylusions og Dina Wakleys produkter
  • Dolls Stamps fra Prima
  • Riddersholm Design – lækkert dansk designet papir
  • Foil på laserprint, som man så kørte igennem en laminator eller en Minc-maskine

Fun facts fra året 

  • Blandt de meste solgte varer i 2014 var bl.a. hvidt Majesticpapir, sort Bazzill-karton, knive og måtter til Silhouette Cameo.
    Men vi solgte solgte som altid også en hel del taperuller og lim.F.eks. den helt almindelige brune rulle med 6 mm tape.

Konkurrence:
Hvor mange ruller tror du vi solgte på webshoppen af denne her i 2014?

Skriv dit gæt i en kommentar herunder.
Jeg trækker lod blandt ALLE gæt (også de forkerte) om et gavekort til shoppen på 150 kr.  og til den først som rammer plet er der også et gavekort på 150 kr. (hvis ingen rammer præcist, så går gavekortet til den, der var tættest på, når fristen udløber).
Du kan kun gætte én gang.
Konkurrencen slutter søndag aften d. 14.9.2025 kl. 23.59 og jeg afslører vinderne på mandag.

34 thoughts on “20 år med Hobbyboden – År 10 (2014)

  1. Jeg tror i solgte 200 ruller måske er det for lavt. Må sige dobbeltklæb med brun er bedst bruger den endnu skønt jeg gået mere over til nuvo lim kommer lidt an på projektet

  2. Det er altså virkelig sjovt at læse om alle de ting du har oplevet vedr. at starte Hobbyboden 😀
    Og på mandag kommer du til det år hvor jeg startede som scrapper. Sjovt at tænke tilbage på 😀

    Jeg tror du solgt 12045 taperuller det år 😀

  3. Var ikke blevet en “fast” scrapper dette tidspunkt, så sjovt at læse om de forskellige folk. 😃 Jeg tror du solgt 1500 stk tape.

  4. Det er sjovt at læse om alle årene, og jeg kan godt være lidt misundelig på dine møder med Tim Holtz 🙂
    Gætter på at du solgte 1242 ruller af tapen.

  5. Jeg tænker der er belvt solgt..

    Mit svar 1050.. 🙈🌸🌞

    Rigtig interessant at læse dine blogindlæg

    Med alt der er sket m.m løbene.

  6. Det er supersjovt at læse om de enkelte år. Samtidig er der også virkelig mange ting, hvor man tænker “er det virkelig så længe siden?”
    Hver gang jeg siger “jeg har virkelig ikke brug for mere papir”, så handler det i virkeligheden om at jeg ikke aner hvor jeg skal opbevare det. Og igen og igen, ligger der papir, og græder, hvis det ikke kommer med hjem 😉
    Et bud: 843 ruller tape.

  7. Dejlig læsning og elsker dine “skøre” påfund og skilte. Der ligner vi nok hinanden lidt.
    Husker både Jytte og Julie – ikke fra din butik IRL men fra vores fælles scrapverden og messerne.
    WAUW USA messerne har jeg altid kigget langt efter, og stolt var jeg da Rikke og Lisbeth havde mødt Sandy Allnock, som jeg jo kendte fordi hun og jeg begge lavede soldaterkort på det tidspunkt og UDEN at ane det havde kaldt vores projekter det samme bare på hver sit sprog. Jeg valgte OSH navnet fordi jeg ELSKER Forrest Gump filmen og har en militærmand, så det skulle starte med Operation og så handlede det jo om at skrive hjem. Så det var ikke Rocket Science. Også derfor jeg hedder Charlie – det er jo C i NATOs fonetiske alfabet – hvor du så ville hedde Golf ;0)

    HOV – nu er jeg jo med i tidsrammen. Så gætter jeg på 999 ruller tape. ;o)

  8. Det er simpelthen så hyggeligt at læse dine opslag sammen med morgenkaffen ❤️
    Jeg tror du solgte 2302 ruller tape ❤️

  9. Jeg var med på det kursus du har beskrevet og det var virkelig nogle skønne rammer vi fik lavet. Mit hænger på mit Scrap værelse og pynter❤️
    Jeg tror du/I solgte 1777 stk dobbelt klæbende tape

  10. vi havde det så sjovt. og ofte er det svært at gengive hvad vi grinet af, fordi vi bare var overtrætte. det skete også vi fik vores grineflip midt på en messe, og kunderne kigget meget overbærende på os.
    det var virkelig gode tider, og hvis Gitte kunne finde på at tage på messe igen er jeg også frisk. 🙂

    jeg tænker du har slogt 1246 ruller tape i løbet af året. 🙂

  11. Jeg startede med at scrappe officielt i 2009 – så det er så sjov at læse om det her.

    Jeg tror du solgte 5478 ruller tape 🙂

  12. Jeg sidder her på jobbet med en kop kaffe og små griner 🤭 ☕️ det er så skøn og dejlig læsning. Jeg glæder mig allerede til mandagens følgetong.
    Jeg tror du solgte 4850 ruller

  13. Hvor er det fantastisk at læse med. Jeg har nogle dage jeg skal have indhentet, men det er da lige sådan en fredag eftermiddags aktivitet.

    Jeg gætter på 557 ruller tape.

  14. Super hyggeligt at komme hjem til sådan et opslag og læse om alle de tidligere så gode tider ha ha ha. Jeg tror du solgte 1998 ruller tape det år.

  15. Det er virkelig sjovt at læse de daglige små historier og udviklingen i scrappeverdenen. Mit gæt på solgt tape er 1247 stk.

  16. Jeg kan lige forestille mig, hvor sjovt og hyggeligt du og Julie har haft det på messerne – og glæden og friheden ved at få Jytte ansat. Begge to beslutninger, der ikke har været uvæsentlige for en selvstændig til lidt mere frihed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.