20 år med Hobbyboden – År 17 (2021)

Året 2021 startede næsten lige så vildt som 2020 sluttede.
Vi løb stadig pænt stærkt, for vinteren bød desværre igen på en del Corona-nedlukninger. Heldigvis havde vi i mellemtiden fået optimeret på nogle arbejdsgange undervejs, så vi lidt lettere kunne følge med i ordrepakningen. Og vi var derfor ikke helt ved at rende livet af os længere.

Heldigvis kom der mere ro på henover året.

For første gang i flere år tillod vi os at holde hele tre ugers sommerferie  –  stort set uden arbejdsopgaver undervejs.
Det viste sig heldigvis at være en supergod investering, for vi kunne vende tilbage på jobbet fulde af energi bagefter.
Det er den slags man opdager er supervigtigt, når man er selvstændig. Man skal jo gerne kunne holde indtil vi kan gå på pension (og der er stadig en del år til).

 

Lige før nytår havde jeg sendt lidt nye stempelsæt på markedet  –  bl.a. et sæt for at fejre at det var 10 år siden jeg lavede mine allerførste stempler i eget design.
Et typisk Gitte-sæt, hvor der både var leget med fonte, lidt kloge ord og så et par tekster fra den mere fjollede afdeling.
Det sæt fik sat godt fut i stempelsalget i starten af 2021.

Outlettet var lidt sparsomt besøgt i sommerferien sammenlignet med sommeren før, men der kom til gengæld lidt mere gang i butikken i august og i starten af september.
Ikke mindst grundet de gratis færgebilletter, som lokkede mange en tur omkring Samsø.

Outlettet bugnede af varer, så jeg begyndte så småt at sætte mange af tingene ind i tilbudskategorier i webshoppen i stedet. Nogle af dem som lykkeposer.
Det er noget jeg stadig gør i større og større stil, fordi I har taget supergodt imod det.

Spellbinders afholdt på et tidspunk en Glimmer Boot Camp for Retailers, hvor vi som forhandlere blev undervist i alt det basale omkring Glimmer Hotfoil maskinen.
Det kom der mange fine ting ud af (og jeg blev meget klogere på maskinen).
De har siden da også lavet en Boot Camp beregnet til jer kunder. Den kan du finde lige HER.
Min egen favorit fra kurset blev kortet med de foilede blomster som bagefter er farvelagt – og så var jeg så heldig at jeg lige havde noget mønsterpapir liggende som matchede perfekt.
Jeg elsker simpelthen, når tingene bare spiller sammen, som de gør her.

Det var jo desværre ikke muligt at rejse til de store messer i udlandet i 2021. De blev simpelthen aflyst og erstattet af virtuelle messer.

Så der var flere producenter og distributører, der i stedet arrangerede online messer med workshops, virtuelle showrooms, salgstrænings-webinarer, zoom-møder med forhandlerne osv., så jeg fik heldigvis stadig masser af inspiration og muligheden for at shoppe spændende nyt til butikken.

Disse online events er for en stor del stadig eksisterende og mange har valgt slet ikke at deltage på fysiske messer længere, da det med at gøre det online fungerer lige så godt for dem  –  måske endda bedre, og ikke mindst billigere.

Blandt nogle af de produkter der blev vist frem på online events’ene, var bl.a. de store sommerfugle fra Pinkfresh, hvor man kombinerede stempler, stencils og dies.

Men også Pinkfresh’s blomstermotiver var ret så populære.
Og det med at farvelægge med stencils var jo helt genialt.

WRMK kom med deres foto-box “ShotBox”  –  desværre var prisen i den lidt pebrede ende, men systemt var mægtig smart.

Simon Hurley kom med skumklodser, som man selv kunne lave stemper med.
Man varmer klodsen op med en varmepistol, og så kan man lave aftryk i den med forskellige ting.
Teknikken var ikke ny  –  de havde allerede været på markedet i flere omgange tidligere (jeg kan endda huske at jeg demonstrede dem på Convention flere år tidligere).
Men det er stadigt sjovt at lege med dem, og jeg har da mine egne liggende endnu. Måske de snart skal findes frem igen?

Concord & 9th kom med både en superlækker mini-kovolut-die, og med en smart die til at lave en æske med.
Selvom de solgte godt dengang, så tror jeg faktisk at jeg stadig har nogle på lager af begge dele, for der kommer jo hele tiden så meget nyt og spændende, og så har det gamle det med at glide lidt i baggrunden.

Året blev deér, hvor det virkelig boomede, det med at farvelægge stemplede motiver med sværte og stencils.
Og hold da op – det var jo bare lige noget for sådan en som mig, der ikke lige har alverdens tålmodighed til at sidde og farvelægge med markere.
I den forbindelse lavede jeg en lille Youtube-video, som ligger der endnu, hvis du vil have lidt tips.

Jeg lavede også en video i forbindelse med den virtuelle Convention i marts.
Vi var en masse butikker, der hver gik ind og lavede inspiration og konkurrencer, og for mit vedkommende var det en video med et mini-kursus i at lave tre forskellige sjove, men ret nemme kort.
Du kan stadig finde videoen lige HER.

I slutningen af 2021 tog vi en beslutning om at flytte tingene lidt væk hjemmefra, for bedre at kunne adskille dagligliv og arbejde.
Det fortæller jeg mere om i blogindlægget i morgen.

Årets højdepunkter

  • Masser af online-events
  • Beslutning om at flytte tingene væk hjemmefra
  • Bøvl med vareleverancer – til dels pga. corona og tildels pga. det skib der satte sig på tværs i Suez-kanalen

De mest populære produkter og teknikker fra året

  • Kombinationer af stempler, stencils, dies og/eller embossinfgoldere
  • Simon Hurleys Stamping Foam
  • Clean & Simple stilen – som nok aldrig har været forsvundet – vinder igen indpas
  • 3D Embossing foldere er som sådan ikke nye, men der er godt gang i dem i 2021

Fun facts fra året 

  • Omsætningen gik lige så stille nedad måned for måned i forhold til året før.
    Man kunne så småt begynde at mødes igen, så behovet var ikke så stort for at købe ind til hjemlige sysler længere.
    Og mange kunder måtte se i øjnene hvordan de havde købt ind med arme og ben under nedlukningen  –  uden at få det brugt.
    Men for os betød det at vi kom på et niveau, hvor vi stadig kunne leve af det – uden at rende os selv ihjel. Det er sådan det er, når det er bedst.

5 thoughts on “20 år med Hobbyboden – År 17 (2021)

  1. JA det var et par forbandede år, som vi heldigvis er kommet forbi, og kun godt, at det hele landede på et niveau hvor det er tåleligt og godt for alle.
    Tusind tak for turen ned af Memory Lane.

  2. Tak for alle dine beretninger. Det har været sjovt at få genopfrisket. Uhyggeligt så hurtigt man glemmer bare få år tilbage. Tak Gitte fordi du tager dig tid at lave disse indlæg.

  3. Dejligt at du kan genopfriske de ting jeg har glemt. Og endnu engang et dejligt skriv fra dig om året 😀

  4. Jeg husker tydeligt dit mini-kort kursus til “Convention” – for jeg lavede det både i den weekend men jeg har også haft glæde af videoen til samme model senere. Det er en af årsagerne til, at de videoer er fantastiske, fordi de kan genbesøges igen og igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.