20 år med Hobbyboden – År 3 (2007)

Året 2007 blev på mange måder enormt begivenhedsrigt.

I januar startede jeg med at blogge på Blogspot.
Og indlæggene derinde kan faktisk ses endnu: https://hobbyboden.blogspot.com/
Dog er en del af billederne desværre forsvundet pga. brudte links til der hvor de lå.

Vi flyttede til Samsø 1. April og jeg fik indretttet min første lille butik, som folk kunne komme ind i og kigge. Det var i den ene af vores stuer, hvortil der var nem adgang fra gaden.

Jeg havde papir, karton, punches, pynt og alt muligt andet.
Her er et kig ind i det lokale, hvor jeg i dag har mit hjemmekontor.

Endnu en milepæl var et helt netværk af søde scrappere jeg lærte at kende ude i den virkelige verden og ikke kun på diverse scrap-forums.
Først og fremmest Gitte O og Karina (som senere blev en del af design teamet).

Gitte var som nævnt i forrige afsnit importør af punches / stansejern, og hun havde fået Leone-Em til at komme hele vejen far Australien for at undervise i at skabe de smukkeste små blomster af papir. Det blev en forrygende weekend hvor vi lavede papirsblomster i massevis, lærte teknikker og fik grinet en masse.
Heldigvis klikkede jeg med både Gitte og Karina med det samme og det blev starten på et langt venskab.

Både Gitte O og Karina kom i scrapklubben i Odder, og det ville jeg da også lige prøve at være med til.

Så jeg troppede op i Kælderen under Biblioteket end dag i november og blev taget varmt imod. Bl.a. mødte jeg Else, som er en del af det nuværende Design Team (og Linda og Jane og Anne og Henriette og Heidi og en masse andre søde scrappere).
Via klubben fandt jeg virkelig ud af hvad et godt kreativt netværk betyder.
At man kan mødes med ligesindede og inspirere hinanden, mens man samtidig klarer verdenssituationen.

En anden milepæl i løbet af året var, at jeg lavede mit eget allerførste scrapbooking layout.
Godt hjulpet på vej af de søde piger fra TV (Scrapshop med Rikke og Pia i spidsen lavede nogle udsendelser på DK4 (nej, ikke How2Scrap – de kom først til nogle år senere)).

Og messedeltagelse blev også en milepæl i 2007.

Gitte O og Karina havde året før været på det der dengang hed Husflidsmessen i Viborg, så med dem som medhjælpere og de erfarne på området, bookede jeg en stand og var på første gang med messe med Hobbyboden.
Vi demonstrerede Floral Punch Craft til den store guldmedalje hele weekenden.
Hold op hvor var det sjovt at komme ud og vise butikken frem på den måde.

Årets højdepunkter

  • Kursus i Floral Punch Craft med Leone Em
  • Min første messe – Husflidsmessen i Viborg
  • Min første “rigtige” butik, som kunderne kunne komme ind i fra gaden og med kasseapparat og det hele

De mest populære produkter og teknikker fra året

  • Floral Punch Craft
  • Vi sværtede og krattede kanter – eller sleb med sandpapir – på både mønsterpapir og fotos
  • Dies begyndte så småt at dukke op, bl..a fra QuicKutz, som måde kunne bruges i en die-cutmaskine eller i den smarte Squeeze tang
  • Clear Stamps begyndte at vinde indpas – det var jo genialt at man kunne se hvor man stemplede

Fun facts fra året 

  • Ved flytteudsalget i marts, kom vi op på hele 27 ordrer på startdagen.
    Det var mange, når man kun havde et gæsteværelse at pakke ordrer i og entréen til at stille alle papkasserne.
  • Det danske scrapmagasin My Scrap Corner kom på gaden i efteråret 2007 og naturligvis kunne det købes i Hobbyboden

 

5 thoughts on “20 år med Hobbyboden – År 3 (2007)

  1. WOUW så kom der da lige nogle flere minder frem fra gemmerne her, og hvor er det bare fedt at tænke tilbage på denne måde ha ha ha. Kan stadig huske mange af de ting du nævner her, og hvordan vi lavede tingene dengang ha ha ha.
    Glæder mig til næste afsnit og se, hvor mange ting man selv har subbet lidt i baggrunden ha ha ha.

  2. You use so much glue you could sink the Titanic og andre lignende sætninger dukker op i mit hoved når jeg tænker på de dage med Leone. Hun var en farverig person med masser af krudt i på trods af alderen. Og tænk at hun tog hele turen fra Australien til England til messe og så videre til Aarhus til os 😱🥰 ret godt gået af en dame midt i halvfjerdserne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.