Det startede som en udfordring – brug kvistkarton. Samtidig faldt jeg over en ide hvor man havde sat fire kuverter sammen til et kort/minialbum og så tænkte jeg, man kan da bare lave kuverterne selv i kvistkarton, og det gjorde jeg så.
Jeg brugte envelope punch board og valgte størrelsen hvor man klipper karton i 81/4X81/4 inch. Lavede fire kuverter i samme størrelse.
Den ene af kuverterne fik lige en ekstra tur på scoreboard idet jeg lavede en kant på langs af flappen der lukker kuverten, 1/4 inch fra foldekanten. Det gjorde jeg for at den skulle kunne gabe over alle fire kuverter til sidst.
Herefter var processen simpel: Vend kuverten med bagsiden opad, put lim på flappen og monter næste kuvert ovenpå, lige en millimeter over foldekanten og igen med bagsiden opad. Og så var det bare at gentage det til de fire kuverter hang sammen.
Jeg valgte den simple pynt, tea dye distress ink langs kanten både på forside og bagside, og diverse små stempler fra et gammelt stempelsæt jeg havde liggende hist og pist på alle fire kuverter indvendigt og udvendigt.
Så blev den foldet sammen som harmonika, lukket som en kuvert og bundet sammen med twine – og det var det. Du skal naturligvis klippe små kort i en størrelser der passer til de fire kuverter for at lave den helt færdig 🙂
Da jeg først havde lavet den tænkte jeg, lidt mindre og i mønsterpapir så har man en lille sjov ting til konfirmanden – her kan være både gavekort, måske et billede og selvfølgelig en hilsen. Denne gang klippede jeg papiret op i 6×6 inches – så passede det fint med fire kuverter ud af et stykke scrappapr. Jeg fandt derefter en lille kvadratisk label die som jeg brugte til de fire kort til at putte i kuverterne, limede kuverterne sammen og lukkede med twine.
Denne gang lavede jeg et lille tag med mit puch og stemplede en hilsen til konfirmanden.
Men du bestemmer jo selv hvor store du vil lave dine kuverter, det er jo det herlige med envelope punch board, du har frit spil 🙂
Tak fordi du kiggede forbi,
Gitte O – aka Godtesen
Fint lille album. Og god ide bare selv at lave kuverterne 🙂 Genialt at den kan tilpasses i størrelse. Den ide vil jeg huske til de kommende konfirmationer.
Sikke en sjov ide 🙂