LO fra Scrap i Ejsing

Lavede igen et layout til årets scrap i Ejsing. Skitsen til udfordringen var skøn og lagde op til en masse lag. Eller også er det bare mig, der fortolker skitser så de passer til den stil jeg elsker med mange lag 🙂 Herunder er skitsen.

Og her er det layout jeg fik lavet til skitsen. Jeg brugte noget papir, som jeg havde haft liggende et stykke tid. Jeg synes det passede perfekt til mit billede af Frihedsgudinden. Elsker de blågrønne farver 🙂

Herunder kommer der en MASSE billeder af små detaljer fra layoutet. Først lige et nærbillede at billedet og det dims, der omgiver billedet.

Her er et udsnit af cirklen på layoutet, hvor jeg har puttet lidt pynt ind under. Et tag og en del af en træramme.

I det øverste højre hjørne var der på skitsen nogle cirkler. Jeg var ikke så meget for den meget symmetriske opsætning, så jeg lavede lidt forskellige cirkler. Jeg havde et armbånd, som jeg viklede noget snor om, så det fik et lækkert natur-rustikt look. Lidt cirkler af mønsterpapir, men også en cirkel i form af en souveniermønt, som jeg havde med Frihedsgudinden på.

I øverste venstre hjørne var der på skitsen nogle lodrette bannere. Jeg lavede lodrette baner af mønsterpapir, bånd, tape mm.

Her er lidt kig til den store cirkel igen. Her er pyntet med en gammel knap og en souvenierpenny. På dette billede kan man også se nogle gel-pen-streger, som jeg har pyntet med. Jeg har tegnet rundt om prikkerne på mønsterpapiret og lidt rundt langs cirkler og stjerner.

Her er vi lidt tættere på gel-pen-stregerne.

Lidt flere gel-pen-streger og et billede, hvor man kan se virkelig mange lag. Her er også et stykke washitape, som faktisk var noget jeg vandt i Ejsing mens jeg arbejdede på layoutet – det var helt perfekt hertil.

Her er hjørnet med cirklerne igen. På baggrunden har jeg lavet lidt struktur med paste.

Her er det øverste venstre hjørne igen – de lodrette baner. Her kan man se de forskellige materialer jeg har brugt. Mønsterpapir, et gammelt kort fra en biblioteksbog, bånd, washitape.

Tak fordi du kiggede med. Jeg håber, at mit indlæg her kan give lidt inspiration til at lave layouts. Det her layout endte med at være lidt mere vildt end jeg havde planlagt, men jeg kan rigtig godt li det.

Karina

 

8 thoughts on “LO fra Scrap i Ejsing

    1. Tak 🙂 Ja jeg vil rigtig gerne vise alle lagene i detaljer, så man kan se, at det slet ikke er så vanskeligt 😉

  1. Det er så flot – er vild med din stil…. ? Har du en tavle på Pinterest, hvor du lægger dine LO op?

    1. Det har jeg godt nok ikke, men det burde jeg måske have 🙂 Det vil jeg overveje. Tak for de søde ord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.