Creativation 2020 – Afsted det gik

Klokken er nu hen mod 22 onsdag aften (lokal tid) og jeg sidder på mit hotelværelse i Phoenix.

Det har været en lang dag, men jeg er kommet godt frem og flyveturen var behagelig, så nu skal jeg bare have en god nats søvn, så jeg er klar til de to kurser jeg er tilmeldt i morgen.

Begge kurser er med PaperArtsy, men hvert kursus er med to forskellige designere, så jeg formoder at vi kommer til at lave i alt fire forskellige projekter.
Og bare det at der står i materialelisten at der skal medbringes forklæde, tegner jo til at vi rigtigt skal hygge os med masser af maling os snask. Spændende!

Der er også kommet lidt flere sneak peeks og produktpræsentationer.

Bl.a. har Tim Holtz præsenteret sit nyeste påhit:
Deckle Trimmer  –  en guillotinetrimmer, der laver en “deckle” kant, altså en kant som på de gammeldags fotos, som du måske har set i fotoalbums.

Den er på en eller anden måde lidt lækker, synes jeg, selvom det virker voldsomt at man skal have endnu et stort værktøj stående “bare” for at kunne lave en fancy kant.
Men lad os nu se, når jeg får den demonstreret, hvad jeg så synes.

 

Nancy Nally, som plejer at være rigtig god til at samle sneak peeks, har i år opdelt sin side i forskellig emner, f.eks. papir, stempler, dies, tools osv.
Du finder hendes side her  –  og den bliver løbende opdateret
https://www.scrapbookupdate.com/

Jeg vender tilbage her på bloggen igen, når jeg har været på kursus torsdag  –  og forhåbentlig har en hel masse nyt at fortælle.

Håber ikke at jeg bliver alt for jetlagsramt  –  lige nu er jeg i hvert fald godt træt efter ca. 20 timers rejse alt (inkl. ventetid), så jeg må hellere trække stikket for i dag.

—-

2 thoughts on “Creativation 2020 – Afsted det gik

  1. Håber at du fik sovet godt og var frisk…

    Ja, kan da godt se ideen i den trimmer, men bliver bestemt ikke mig der investerer i den, både plads og interessen.
    Den anden kender jeg ikke, men vil da straks sumpe lidt derinde.
    Håber at du er blevet snasket godt igennem 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.