TEMA – lad mønsterpapiret tale: Årets julekort til familie og venner

Som kortmager må man hvert år finde på noget ekstra lækkert til sine egne julekort.
Sådan har jeg det i hvert fald.
Og jeg tror også at det efterhånden forventes sådan fra familien.  😉

Jeg har i år valgt at bruge årets nye juleferie fra Maja Design – Happy Christmas.
Det er motiver, der mest er holdt i de klassiske julefarver, rød og grøn.
Og kortene er for en stor del blot bygget op af rektangler.

Kortene er lavet i A6-format, og jeg startede med at skære et stykke ud af de ensfarvede ark, der matcher med serien. Jeg har det, så det dækker hele kortet, pånær et par millimeter hele vejen rundt langs kanten.

Jeg valgte derefter et ark med forholdsvis meget/uroligt mønster til baggrunden.
Jeg skar det en centimeter mindre på hver led og satte det ovenpå, så det ensfarvede danner en fin ramme omkring mønsterpapiret.

Ovenpå har jeg skåret en aflang rektangel i en mørk farve med et roligt mønster. Det giver både ro og giver noget kontrast til resten.
Derpå har jeg sat en mindre firkant i lyse nuancer og et ikke for vildt mønster.

Alle mønsterpapirkanter er sværtet med Distress Ink i farven Walnut Stain.

Banneret er skåret og bagefter stemplet med en tekst og sat på med skumpuder.

Til sidst har jeg skåret nogle små grene i guldkarton med denne fine die fra Craft & You.
Den lille gulddetalje giver et rigtigt fint og ekstra juleagtigt pift til resten af kortet.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.