Da jeg for nylig var til Lisbeths Scraptræf i Herlufmaglehallen, fik vi en totalt lækker goodiebag, og derudover var der også lagt nogle 30×30 ark på bordet til os.
Det ene af “mine” ark var fra Bo Bunny, med nogle fugle på den ene side og så med sådan nogle ephemera-agtige motiver på den anden side.
Jeg fik lavet 6 forskellige kort ud af arket, ved simpelthen at skære det ud i seks stykker á 9,5×13,8 cm, som jeg satte på en sort matte skåret ud i 10×14,3 cm.
Så passer det nemlig lige på et A6-kort, hvor der kommer en lille hvid kant hele vejen rundt.
De fire af kortene er lavet med fugle-siden, mens de sidste to stort set bare var ensfarvede lysegrønne, så dem vendte jeg om og bruge den anden side.
TIP 1:
Husk altid at tjekke hvad der er på bagsiden af mønsterpapiret – nogle gange er den rene guldgrube.
Kortene er pyntet med flagbannere med stemplet tekst, og så har jeg brug udskårne blade i metalkarton. Dies er fra det skønne skelet-blade sæt fra Tim Holtz.
TIP 2:
Det er tilladt at klippe og skære i sine die-cuts. Der står ingen steder i loven at man SKAL bruge dem i hel tilstand.
Så prøv indimellem at klippe tingene fra hinanden og arranger dem anderledes end de er i sig selv.