TEMA – Brug hvad du har: Hjemmelavet baggrund

Da Gitte kom med udfordringen “Brug hvad du har” fandt jeg straks alle mine rester frem.

Jeg har en kasse med alle mulige baggrunde jeg har lavet/skåret men aldrig brugt. Desuden har jeg en kasse til reste udskæringer, en til farvelagte motiver og en til Wild flower/flasker fra Tim Holtz.

Min tanke var at lave noget med Tim Holtz wild flower og hans flasker.

Jeg fandt 3 baggrunde jeg lavede til Convention I Oktober, nogle Wild Flower buketter, tekster og andet pynt i reste kasserne. Jeg besluttede mig for ikke at bruge flaskerne da buketten så blev for lille.

Baggrunden har fået en matte i sort. Jeg startede med at arrangerede blomsterne. Da jeg var tilfreds med buketten (inden jeg limede dem på kortet) placerede jeg bladene nederst, derfter blev det hele limet på som en buket. Teksten, og det andet pynt er fundet i udstandsningsæsken. Desuden har jeg sat lidt klare enamel dots på. Alle 3 kort er lavet på samme måde.

Baggrundene er lavet på følgende måde:

  1. Jeg har brugt 250 g akvarel karton da de skal kunne tåle meget vand.
  2. Crackle paste er smurt på gennem en stencil og tørret
  3. Distress ink er smurt ud på et underlag og blandet med vand.
  4. Baggrunden er derefter dyppet i farverne. Baggrunden er tørret mellem hver lag. Pas på med at blande farverne, det bliver bare brunt.
  5. Derefter er der stemplet på de steder hvor der ingen crackle paste er.
  6. Til sidst er der sprayet med Mica spray I en af farverne Tarnished Brass, Brushed Pewter eller Antiqued Bronze. Dette for at få et shimmer look.

Og her får du det sidste kort. Jeg havde ikke flere Sommerfugle der passede i farven så det blev til små hjerter. Teksterne er kommet på med skumpuder.

Og et nærbillede af baggrunden, elsker at bruge crackle paste og se hvordan farverne lægger sig i krakeleringen.

De 3 kort sammen,  opbygget ens men alligevel forskellige.

Tak fordi du kiggede med

Else

2 thoughts on “TEMA – Brug hvad du har: Hjemmelavet baggrund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.