Pinkfresh Studio Beautiful Blooms og Ornate Banner

At farvelægge sine stempler med brug af stencils er bare mega nemt! Ikke mere risiko for at ramme ved siden af, når man skal lag-på-lag farvelægge sine motiver med stempler. Med stencils kan man nemt se, om man har placeret sin stencils rigtigt.

Jeg er blevet fristet til at købe det nye Beautiful Blooms sæt fra Pinkfresh Studio. Sættet indeholder hele 6 individuelle blomstermotiver, som jeg synes passer perfekt i størrelsen til kort. Derfor valgte jeg at investere i både stempelsæt, dies og stencils. Det har jeg sandelig ikke fortrudt.

Farvelægningen med stencils er også ganske simpel, da der kun er 2 lag farvelægning.

Jeg har også fået købt mig Pinkfresh Studio’s Ornate Banner diesæt. De svungne kanter og den fine prikkede pyntekant kunne jeg bare ikke stå for. Min tanker var, at dette diesæt ville være perfekt til ganske enkle kort, som havde en stor Umpf-effekt.

Den årvågne læser har måske bemærket, at de fine dråbe pyntemarkeringer i hjørnerne er vendt forskelligt på hvert kort. Disse er nemlig løse i diesættet, så man man vælge at placere dem lige hvor man ønsker. Det synes jeg er en fed og flexibel detalje.

Til farvelægningen har jeg brugt Gina K. Design sværter, men jeg har glemt at notere farverne ned. For at påføre sværten brugte jeg mine Taylored Expressions Blender Brushes.

Blomstermotiverne fra Beautiful Blooms er bare så fine!  Diesættet Ornate Banner gør det efter min mening også nemt at få brugt noget af sit designpapir.

Kreative hilsner,

Pia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.