Hvis du har brug for hurtige blomster og rigtig mange af dem, så er PinkFresh Studio washi tape rullerne absolut perfekte. Jeg stod i en situation, hvor jeg havde brug for flotte blomstermotiver i lækre farver i en god mængde, men det skulle ikke være for tidskrævende. Her faldt mit valg på In The Meadow fra PinkFresh Studio på grund af de flotte pink toner.
Jeg har overført washi tapen på 250 gsm karton. Allerede fra start skar jeg en god stak hvidt karton klar og så gik det ellers bare derudaf. Da jeg havde en god stak med washi tape overført på karton, gik jeg i gang med at die cutte dem. Her brugte jeg den koordinerende PinkFresh Studios In The Meadow die.
Som ønsket stod jeg nu med en god bunke flotte blomstermotiver klar til brug på kort.
Til den pink baggrund på kortet har jeg brugt PinkFresh Studios Intricate Stitched Ovals coverplate die.
Denne coverplate die er uden ydre skærekant, hvilket jeg er i himlen over. Jeg er über begejstret for de coverplates / baggrund dies som er på markedet nu uden ydre skærekant. Det gør der SÅ meget nemmere at arbejde med, samt at konvertere amerikanske kort standard til A6. Her har jeg brugt den anden største die fra Gittes Eget Design Basis Rektangler.
Mine die cut blomster har jeg givet 1 til 2 ekstra karton for at skabe lidt dimension. Jeg kunne også have brugt 3D puder, men jeg kan bedre lide at bruge karton, da det er mere stabilt.
Jeg har lavet min egen cluster af blomster på den øverste del af kortet. Da In The Meadow blomsterne er lavet med washi tape, er deres overflade mere glat end karton. Derfor har jeg brugt flydende lim til at samle min blomster cluster.
Til afslutning har jeg tilføjet en tekst lavet med Glimmer Hot Foil maskinen fra Spellbinders på sort karton.
Kreative hilsner,
Pia
- Instagram: @pia_k_larsen
- YouTube: @PiaKroghLarsen
- Pinterest: @PiaKroghLarsen